Estate Media –

Nyheder – Danmark

København. Foto: Martin Heiberg

Nrep og Ejendomsselskabet Norden vil investere op mod 2 milliarder kr.

De to selskaber indgår investeringssamarbejde med fokus på ejendomme i hovedstadsområdet

Søren Duran Duus

onsdag 27. maj 2020 7:42

Den nordiske ejendomsudvikler og kapitalfond Nrep og Ejendomsselskabet Norden indgår investeringssamarbejde med fokus på ejendomme i København-området.

Samarbejdet kan medføre investeringer på op imod i alt 2 milliarder kr. Partnerne i Ejendomsselskabet Norden har gennem et nyetableret selskab Ejendomsselskabet Norden af 2020 forpligtet sig til personligt at indgå som medinvestorer med i alt 10 procent af den samlede investering i det nye samarbejde.

Fokus bliver investering i eksisterende ejendomme i hovedstadsområdet med et udviklingsbehov i form af tomgang, konverteringsmuligheder eller lejereserver samt færdigudviklede ejendomme med attraktive beliggenheder og lejersammensætning.

Investeringsdirektør Toke Clausen, Nrep, glæder sig over samarbejdet mellem Nrep og Ejendomsselskabet Norden.

– Vi er meget tilfredse med at indgå aftale med Ejendomsselskabet Norden, som vi anser for nogle af de allerbedste i Danmark til at finde gode investeringsmuligheder og stå for udviklingen af forskellige ejendomstyper. Samtidig deler vi Nordens ønsker om at udvikle og forbedre den københavnske ejendomsmasse og glæder os til at få gang i samarbejdet, siger Toke Clausen.

Tror stadig på København
Glæden er også stor i ejendomsforvalteren Ejendomsselskabet Norden:

– Vi anser Nrep som en af branchens absolut mest professionelle aktører og glæder os til samarbejdet. Udover den finansielle styrke har Nrep en organisation med betydelige kompetencer og en tilgang til markedet, som vi kan identificere os med.

– Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at købe, udvikle og videresælge ejendomme i København-området, som vi har gjort de seneste 15 år. København er med sin positive udvikling i relation til infrastruktur og befolkningstilvækst fortsat et attraktivt sted for ejendomsinvesteringer, siger adm. direktør Peter Andreassen, Ejendomsselskabet Norden.

 

Fakta: Ejendomsselskabet Norden

Ejendomsselskabet Norden er en dansk ejendomsforvalter etableret i 2005 med fokus på køb, udvikling og salg af ejendomme i København-området.

Selskabet har siden etableringen forestået køb af mere end 250 ejendomme for en samlet købesum på over 7 milliarder kr. og genereret et samlet afkast på knap 5 milliarder kr. til sine investorer.

Af større projekter udviklet af Norden er blandt andet Kommunehospitalet i København, Berlingske-karréen i Pilestræde, Axel Towers og omdannelsen af DSB’s tidligere hovedsæde i Sølvgade til studieboliger.

Fakta: Nrep

Nrep (Nordic Real Estate Partners) er grundlagt i 2005 og er i dag en af Nordens førende ejendomsinvestorer. Virksomheden investerer langsigtet i udvikling og drift af alle typer af ejendomme fra logistik over plejehjem og kontorer til boliger med udgangspunkt i slutbrugerens behov og med fokus på bæredygtighed.

Det samlede ejendomsareal i Nrep-regi er på mere end 2,5 millioner kvm med en bogført værdi på cirka 4,3 milliarder euro – cirka 32 milliarder kr.

( Besøgt 928 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Ny topchef i Bonava skal vende udviklingen – dækningsgrad på vej under 2 procent

Pluss, Bolig, Virksomheder og mennesker / onsdag 25. november 2020

Derfor foretrækker investorer i stigende grad Sverige

Investering, Transaktioner / onsdag 25. november 2020

Ny amerikansk investor i Danmark køber kompleks for en lille milliard kr.

Pluss, Bolig, Investering, København, Transaktioner / tirsdag 24. november 2020

Ny topduo skal gøre Niam til verdens førende fondsforvalter

Pluss, Investering, Virksomheder og mennesker / onsdag 25. november 2020

Køber Odense-ejendom for 27,5 millioner kr.

Pluss, Industri og logistik, Investering, Odense, Transaktioner / onsdag 25. november 2020

Jacob de Lichtenberg: Jeg har været totalt ude af min komfortzone

Ung i Ejendom / tirsdag 24. november 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 1. december kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i København mod 2021

- år 1 efter den nye Kommuneplan

Tirsdag den 8. december kl. 09:00

Udvikling af senior- og plejeboliger

- sundt byggeri og sundhedsbyggeri til fremtidens beboere mod 2030




Estate Podcast

Seneste nyheder