Niels Kruse

Niels Kruse er pludselig død

Det er et kendt ansigt i ejendomsbranchen, der i fredags den 22. maj døde pludseligt som følge af et hjertestop.

Niels Kruse var både eneejer og adm. direktør i Real Capital, der siden 2002 har stået bag en række ejendomsprojekter. Blandt selskabets aktuelle projekter er Frejas Have i Birkerød med 16 lejligheder og 39 boliger i form af Salamanderhusene i Nærheden i Hedehusene.

– Niels’ død er et stort tab både for de efterladte, medarbejdere og selskabet, og vi ved, at Niels gennem år har udviklet fortrolige, nære relationer til mange samarbejdspartnere, blandt hvem han også vil være savnet, påpeger de to bestyrelsesmedlemmer i selskabet, formand Michael Bech og advokat Stig German Mathiasen, Scandinavian Shopping Partners.

Real Capital består af fire medarbejdere foruden nu afdøde Niels Kruse, herunder projektudviklingschef Christopher Tranæs, som er involveret i samtlige projekter.

– Indtil der er truffet beslutning om de fremtidige ledelsesmæssige rammer for virksomheden, forestås den daglige drift uændret af medarbejderne, men nu under ledelse af selskabets bestyrelse.  

Niels Kruse har gennem tiden været i berøring med adskillige virksomheder i ejendomsbranchen og har før han startede som selvstændig blandt andet været i EDC Erhverv Poul Erik Bech, Skanska, TK Development, Michael Bruhn Erhverv og i Københavns Lufthavn som projektudviklingschef.

Medarbejderne og familien ønsker, at branchen kender til, at der er bisættelse lørdag den 30. maj kl. 11.00 i Filips Kirke, Kastrupvej 55, 2300 København S, og man er velkommen under de gældende rammer. 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder