Estate Media –

Nyheder – Danmark

Den britiske kapitalforvalter Europa Capital har købt tre boligudlejningsejendomme på samlet 13.016 kvm med tilhørende 495 kvm erhverv på Amager Strandvej i København. Amager Strandvej 80 på illustrationen indgår i handlen. Illustration: 3D Vizual

Britisk kapitalforvalter køber 13.000 kvm boliger på Amager Strandvej af Gefion

Det københavnske udviklingsselskab afhænder yderligere tre boligejendomme

Den britiske kapitalforvalter Europa Capital har på vegne af en af sine core-fonde netop købt tre boligudlejningsejendomme på samlet 13.016 kvm med tilhørende 495 kvm erhverv på Amager Strandvej i København.

Bag salget står det københavnske udviklingsselskab Gefion Group. Keystone Investment Management, som er Europa Capitals faste partner i Danmark, har repræsenteret køber i handlen.

Det drejer sig om Amager Strandvej 50-54, Amager Strandvej 58 og Amager Strandvej 80, oplyser Gefion Group til Estate Media.

Mangler en boligejendom og en parkeringskælder
I området udvikler Gefion Group 40.500 kvm med cirka 300 boliger, kontorer, mindre butikker og caféer. Som led i udviklingsprojektet har Gefion solgt de tre boligejendomme.

Amager Strandvej 50-54. Illustration: 3D Vizual

– Byggeriet langs Amager Strandvej er det sidste, inden området kan kaldes helt færdigudviklet, og derfor oplever vi stor interesse for området fra både inden- og udenlandske investorer. På Amager Strandvej har vi tidligere solgt tre boligejendomme til danske investorer samt en stor erhvervsejendom til en tysk fond. Med salget af de tre boligejendomme har vi nu blot en enkelt boligejendom samt en parkeringskælder tilbage, før vi kan melde alt udsolgt på Amager Strandvej, siger adm. direktør, stifter og medejer Thomas W. Færch, Gefion Group.

Salget af de tre boligejendomme til Europa Capitals core-fond er formidlet af Cushman & Wakefield RED, mens Accura og Bruun & Hjejle har bistået henholdsvis køber og sælger.

Parterne ønsker ikke at offentliggøre transaktionssummen.

Ejendommene forventes færdigbygget og afleveret fra oktober 2020 til februar 2021.

Europa Capital-opkøb for 9 milliarder kr. siden 2012
Siden 2012 har Europa Capital på vegne af en række investeringsfonde købt omkring 7.000 udlejningsboliger i hele Europa for i alt cirka 1,2 milliard euro – svarende til omkring 9 milliarder kr.

Den seneste handel i Danmark med Europa Capital var i december 2019, da Europa Capitals value-add-fond Europa Fund V og Keystone Investment Management solgte cirka 9.000 kvm boliger fordelt på 90 udlejningslejligheder i Valby Maskinfabrik i København. Her var køberen den tyske kapitalforvalter Patrizia.

Læs mere i Patrizia køber yderligere 90 boliger i Valby af Europa Capital

Læs også Rikke Lykke får igen ansvar for danske aktiviteter

Europa Capital, grundlagt i 1995 og med hovedkontor i London, er hovedejet af Mitsubishi Estate Co. Ltd, som er en af verdens største ejendomskoncerner.

Fakta om Amager Strandvej-handlen:

  • Boligareal: 13.013 kvm
  • Antal udlejningsboliger: 150 stk.
  • Erhvervslejemål: 495 kvm
  • Adresser: Amager Strandvej 50-54, 58 og 80
  • Status: Ejendommene forventes færdigbygget og afleveret fra oktober 2020 til februar 2021
( Besøgt 1.504 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Karen Mosbech stopper som direktør for Freja Ejendomme: Ikke uden vemod

Breaking, Byudvikling, Virksomheder og mennesker / torsdag 24. september 2020

Birch Ejendomme ’yderst tilfreds’ med indtjeningen i forkortet regnskabsår

Pluss, Regnskab og resultater, Bolig, Investering / onsdag 23. september 2020

Lokal investor køber Henning Larsen-tegnet domicil

Pluss, Esbjerg, Investering, Kontor, Transaktioner / torsdag 24. september 2020

Ny lejer i logistikejendom kan lette salg

Industri og logistik, Udlejning / torsdag 24. september 2020

Åbner for bæredygtighedspulje på 45 millioner kr.

Bæredygtighed / torsdag 24. september 2020

Andelsboligejendom solgt efter henvendelse fra Colliers

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / onsdag 23. september 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 24. september kl. 09:00

Finansiering af ejendomme

- strukturering, fremskaffelse og nye aktører

Onsdag den 30. september kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Estate Podcast

Seneste nyheder