Estate Media –

Nyheder – Danmark

MG Park Fredericia. Illustration: MG Real Estate
MG Park Fredericia. Illustration: MG Real Estate

MG Real Estate gør klar til endnu et spekulativt byggeri i Danmark

Den internationale udvikler bygger et 80.000 kvm stort lager- og distributionscenter

MG Real Estate gør klar til endnu et spekulativt byggeri i Danmark. Denne gang vil det internationale ejendomsudviklings- og investeringsselskab bygge et næsten 80.000 kvm stort lager- og distributionscenter i Taulov ved Fredericia. Centret kan huse op til ni virksomheder, men MG Real Estate har ingen underskrevne kontrakter på plads, oplyser MG Real Estate til Estate Media.

MG Park Fredericia kan anvendes til blandt andet logistik, e-handel, distribution og produktionsvirksomheder.

– Vores vision er at bidrage til udviklingen af et grønnere samfund for fremtidige generationer og via vores bæredygtige byggeri reducerer vi fodaftrykket af vores ejendomme. Kombineret med vores topmoderne lagermuligheder og velplaceret lokation er vi overbeviste om, at MG Park Fredericia bliver en kæmpe gevinst for både virksomheder og indbyggere i Fredericia Kommune, siger CCO for Holland og de nordiske lande Anton Van Vlerken, MG Real Estate.

Han ønsker ikke oplyse MG Real Estates samlede investeringssum i projektet, hvor Fredericia Kommune har solgt den 161.000 kvm store grund nær motorvejen.

Colliers og CBRE er mæglere på sagen.

Første danske investering i 2015
I Danmark er MG Real Estate, der blev grundlagt i år 2000 i Belgien, og som i dag har hovedkontor i Luxembourg, mest kendt for at stå bag byggeriet af Greve Distributions Center (GDC), som startede ultimo 2017. GDC består indtil videre af 30.000 kvm færdigbygget lagerfaciliteter ud af planer om et i alt 100.000 kvm stort, spekulativt byggeri.

I en kommentar til den spekulative tilgang siger Commercial Manager Nordics Christopher Wiingaard Thomsen, MG Real Estate:

– Den stigende interesse for moderne logistik- og lagerbyggerier i Danmark gør, at vi fortsætter vores strategiske tiltag i henhold til spekulativt byggeri, både i Greve Distributions Center og MG Park Fredericia.

– Trods nedlukningen af det danske samfund under Covid-19-krisen har vi forsat oplevet stor aktivitet fra potentielle lejere. Vi er derfor fortrøstningsfulde for fremtiden og ser med stor spænding frem til første spadestik ved MG Park Fredericia i den nærmeste fremtid, siger Christopher Wiingaard Thomsen.

Han tilføjer yderligere til Estate Media, at de første lejere kan flytte ind i MG Park Fredericia i løbet af 2021.

Det var tilbage i 2015, at MG Real Estate trådte ind på det danske marked med byggeri af 8.000 kvm lager for Fedex Express ved Københavns Lufthavn.

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Hines løfter sløret for 21.000 kvm stort konverteringsprojekt på Købmagergade

Konvertering, Hotel, København / onsdag 3. juni 2020

Colliers forfremmer seks medarbejdere

Erhvervsmæglere, Virksomheder og mennesker / onsdag 3. juni 2020

Deas Asset Management får første driftsdirektør

Asset Management, Virksomheder og mennesker / onsdag 3. juni 2020

AKF vælger Casa til 16.500 kvm stort boligprojekt

Regnskab og resultater, Entreprenører, Bolig, Byggeri / tirsdag 2. juni 2020

Overskud i dansk ejendomsselskab falder til underskud på over 90 millioner kr.

Pluss, Regnskab og resultater, Investering / tirsdag 2. juni 2020

Ny økonomidirektør og projektudviklingschef i AG Gruppen

Projektudvikling, Virksomheder og mennesker / tirsdag 2. juni 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 11. juni kl. 10:00

WEBINAR: Hotelmarkedet efter Corona

- med Christian Kielgast, Peter Haaber og Kamilla Sevel

Onsdag den 17. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet

- investeringer i Vejle, Kolding og Fredericia

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland