Estate Media –

Nyheder – Danmark

København. Foto: Martin Heiberg

Vedtaget: 30 milliarder kr. til grøn renovering af almene boliger

Alene i 2020 og 2021 afsættes 18,4 milliarder kr.

Søren Duran Duus

tirsdag 19. maj 2020 17:47

Et bredt flertal på Christiansborg har netop vedtaget at afsætte 30,2 milliarder kr. til grøn renovering af boliger i den almene sektor frem mod 2026.

Bag aftalen står regeringspartiet Socialdemokratiet sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique (UFG).

Der er tale om den største, samlede boligaftale nogensinde, fremhæver partierne.

Aftalen medfører, at der yderligere skabes incitament til at energirenovere for 6 milliarder kr. i den almene boligsektor, fordi der udformes en ny grøn garanti. Aftalen skal sikre ’sunde og tidssvarende almene boliger – og være til gavn for lejerne, den grønne omstilling og genopretningen af dansk økonomi’.

I mål med at renovere 72.000 boliger
Med aftalen sættes der allerede nu gang i en ekstraordinær og hurtig afvikling af Landsbyggefondens venteliste, hvortil der afsættes 18,4 milliarder kr. i 2020 og 2021. Ventelisteprojekterne gennemgår en to-delt grøn screening og revurdering, som betyder, at projekter med grønne tiltag stiger, således at op mod 85-90 procent af renoveringerne i fremtiden vil indeholde grønne tiltag.

Afviklingen af ventelisten ’skal holde gang i dansk økonomi og sikre beskæftigelsen i kølvandet på coronakrisen’.

Omkring 1 million i Danmark bor i en almen bolig, og den almene sektor er derfor en vigtig krumtap i den danske boligmasse.

– Denne aftale sikrer, at vi allerede på kort sigt kan komme i mål med at renovere hele 72.000 boliger. Vi har en unik almen boligsektor i Danmark, som vi skal værne om. Derfor er jeg meget glad for, at et bredt politisk flertal nu står bag en aftale, der vil løfte sektoren markant og sikre bedre boliger til lejerne frem mod 2026. Samtidig står vi i en usædvanlig situation som følge af coronakrisen, der har gjort det helt afgørende, at vi nu fremrykker investeringer for 18,4 milliarder kr., siger boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Fakta:

Overordnet om aftalen

  • Der afsættes 30,2 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering i den almene boligsektor i perioden 2021-2026.
  • Heraf fremrykkes 12 mia. kr. til 2020, og der afsættes 6,4 mia. kr. i 2021 til afvikling af hele ventelisten i Landsbyggefonden. Aftalen medfører, at der yderligere skabes incitament til at der energirenoveres for 6 mia. kr. i den almene boligsektor, fordi der udformes en ny grøn garanti. Samlet set vil der med aftalen i alt kunne renoveres for 36 mia. kr. i den almene boligsektor.

Grøn afvikling af ventelisten 2020-2021

  • Der er 453 godkendte projekter på ventelisten, som vedrører 72.000 boliger.
  • Ventelisteprojekterne gennemgår en to-delt grøn screening og revurdering, som betyder, at projekter med grønne tiltag stiger fra 1/3 til op til 55 pct.

Grønne tiltag i forslaget

  • Aftalen betyder et strukturelt skifte mod en grønnere almen sektor.
  • Landsbyggefonden skal fremover også prioritere støtte til sager med energibesparende tiltag sammen med sager, der indeholder udbedring af byggeskader og sunde boliger. I dag prioriteres der efter trangskriteriet, hvor det vurderes, hvilke projekter, der har det mest påtrængende behov. Trang og grønne tiltag skal fremover gå hånd i hånd og vurderingen er, at 85 – 90 pct. af nye projekter vil indeholde grønne tiltag.
  • Dette suppleres af to yderligere grønne tiltag:
    1) Der etableres en garantiordning i Landsbyggefonden, som skal garantere for rentable energiinvesteringer for op til yderligere 6 mia. kr. Det skal øge incitamentet for beboerne til at foretage energirenoveringer.
    2) Pulje på 200 mio. kr. i alt i 2021-2026. i forsøgsmidler til en mere grøn og bæredygtig og digital almen boligsektor bl.a. til forsøg med varmepumper i større bygninger. Heraf afsættes 50 mio. særskilt til digitalisering.

CO2 og energi

  • Aftalen skønnes at medføre en reduktion op til 47.000 tons CO2.
  • Aftalen forventes at sænke energiforbruget med ca. 470 gigawatt/timer, hvilket svarer til varmeforbruget for 38.000 lejligheder.

Mere gennemsigtigt støttesystem

  • Landsbyggefondens støttesystem er generelt effektivt og understøtter sektorens formål. Systemet er dog kompliceret og indeholder en række uhensigtsmæssige incitamenter.
  • Med aftalen gennemføres en række ændringer af støttesystemet for at gøre det mere gennemsigtigt og målrettet.

Tilvejebringelse af flere billige boliger

  • Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvilke modeller der bedst kan understøtte tilvejebringelsen af billige boliger.
  • Arbejdsgruppen skal undersøge Nybyggerifondens økonomi i de kommende år og vurdere, hvor mange midler der kan aktiveres frem mod 2026.
  • Samtidig skal arbejdsgruppen se på, hvordan de billige almene boliger kan blive mere bæredygtige.

Kilde: Transport- og Boligministeriet

( Besøgt 224 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Ny juridisk direktør dropper Ejendomdanmark før tiltrædelse – ’en ekstrem svær beslutning’

Virksomheder og mennesker / mandag 21. september 2020

FLSmidth opgiver milliardprojekt på hovedkontoret i Valby

Kontor, København / mandag 21. september 2020

Deas vinder Pensam tilbage efter to år – og lander endnu større opgave

Pluss, Administration, Asset Management, Investering / mandag 21. september 2020

Niam køber nordsjællandsk boligprojekt af Sophienberg Gruppen i trecifret millionhandel

Bolig, Investering, Transaktioner / mandag 21. september 2020

PFA: Sådan er processen når vi køber andelsboligejendomme

Pluss, Bolig, Investering / mandag 21. september 2020

Heimstaden køber tyske ejendomme for 6,2 milliarder kr.

Bolig, Investering, Transaktioner / mandag 21. september 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 24. september kl. 09:00

Finansiering af ejendomme

- strukturering, fremskaffelse og nye aktører

Onsdag den 30. september kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Estate Podcast

Seneste nyheder