Galleri K-ejendommen i København har facader ud mod Kristen Bernikows Gade, Østergade (Strøget), Antonigade og Pilestræde. Arkivfoto: Patrizia

Canadisk-britiske ejere får udlejet 2.000 kvm i københavnsk nyopkøb

Det københavnske erhvervsmæglerfirma Lintrup & Norgart har formidlet udlejning af et 2.050 kvm stort kontorlejemål i Galleri K-ejendommen på hjørnet af Kristen Bernikows Gade og Strøget i København.

Butiks- og kontorkomplekset er administreret af Capital Investment, og den nye lejer er finansbranchens it-selskab.

Lintrup & Norgart har fået til opgave at udleje i alt 7.500 kontor-kvm i Galleri K.

– Vi har haft mange fremvisninger og har oplevet stor interesse, også for de resterende godt 5.000 kvm. Blandt styrkerne ved Galleri K er den meget centrale beliggenhed og muligheden for at sætte sit eget præg på indretningen, fordi kontorarealerne bliver renoveret, fortæller partner Susan Hellner Lintrup, Lintrup & Norgart.

I januar købte Public Sector Pension (PSP), som er en af Canadas største pensionsselskaber, og det britiske pensionsselskab Aviva den 24.500 kvm store Galleri K-ejendom for anslået 1,6 milliard kr. Det skete i årets første milliardhandel ud af indtil videre tre på dansk jord.

Læs mere i Patrizia sælger Galleri K til britisk-canadisk duo i milliardhandel

Læs også Her er ny canadisk investor i Danmark bag milliardopkøb af Galleri K

Flytter lokation i indre by
Aviva og PSP Investments bruger Capital Investment som lokal rådgiver og administrator.

– Vi er glade for, at der i et svært marked alligevel er kommet en stærk lejer ind kort tid efter, at vi overtog bygningerne og er gået i gang med at opdatere og modernisere kontorarealerne. Det viser, at hvis man har den rigtige ejendom, så er lejemarkedet stadig intakt, siger partner og adm. direktør Jesper Damborg, Capital Investment.

E-nettet, der er ejet af landets banker og udvikler digitale løsninger til for eksempel bolighandler, flytter ind på de godt 2.000 kvm om et lille år, når lejemålet er renoveret.

– Vi arbejder meget netværksorienteret med ét stort rum og free seating, og vi får mødecenter og vores eget meget præsentable indgangsparti. Vi er omkring 100 ansatte og har ofte 20-30 eksterne konsulenter tilknyttet, og vi har brug for flere kvm. Nu dobler vi op med mere plads til den nuværende stab og gode rammer for vækst, siger adm. direktør Jørn Knudsen, E-nettet.

Virksomheden blev etableret i 1998 under navnet Realkreditnettet og har i dag til huse i Pilestræde tæt på Galleri K.

Læs om årets indtil videre milliardhandel her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder