Estate Media –

Nyheder – Danmark

Det 16.500 kvm store boligprojekt med 208 lejligheder på Søndre Ringvej 33 i Brøndby

Engelsk investor køber projekt med 208 boliger i Brøndby

Casa skal bygge, og Keystone bliver dansk forvalter af projektet - køber går efter flere lignende boligprojekter

Søren Duran Duus

torsdag 14. maj 2020 10:34

Den engelske kapitalfond Tristan Capital Partners har på vegne af fonden Curzon Capital Partners 5 Long-Life L.P (CCP 5) i samarbejde med den danske kapitalforvalter Keystone Investment Management købt 208 lejligheder, som udvikles og opføres af udviklings- og entreprenørselskabet Casa.

Det drejer sig om et projekt på i alt 16.500 kvm, som parterne ikke ønske at oplyse transaktionssummen på.

Boligprojektet ligger i byudviklingsområdet Kirkebjerg i Brøndby i Glostrup Kommune, og det tidligere erhvervsområde skal over årene blive til en ny, levende bydel med lejligheder, rækkehuse og grønne arealer.

– Høj befolkningstilvækst og en betydelig mangel på boliger driver behovet for nye, lavenergi kvalitetsboliger i Storkøbenhavn. Bebyggelsen er af højeste kvalitet og får den bedste energimærkning. Projektet muliggør dermed fondens første finansiering med grønne obligationer. Samarbejdet med en topudvikler som Casa og vores partner Keystone gør det muligt for os at tilbyde københavnerne boliger af høj kvalitet, der er til at betale. Vi ser frem til at tilføje lignende boligprojekter til vores nordiske portefølje, siger adm. direktør Anne-Jan Jager, Tristan Capital Partners.

Forventer byggestart i år
Hos Casa siger adm. direktør, Torben Modvig:

– Vores omfattende erfaring med at udvikle boligområder som Kirkebjerg gør det muligt for os at lave et attraktivt projekt. Der er i disse år stor efterspørgsel på boligområder som dette. Særligt efter områder tæt på Københavns centrum.

Projektet bliver opført efter bæredygtighedscertificering DGNB Guld

Projektet lever op til lokalplanskrav og støttes af Glostrup Kommune. Byggetilladelse og efterfølgende opførelse forventes påbegyndt i år. Casa kan endnu ikke oplyse, hvornår boligprojektet forventes afleveret.

Tristan Capital Partners er blevet rådgivet af Accura, PwC, CBRE og Emcon.

Fakta:

Kirkebjerg er et tidligere erhvervsområde under udvikling i Brøndby i Glostrup Kommune. Det kommende boligområde ligger tæt på Glostrup Station og den kommende letbane og er dermed centralt placeret i forhold til resten af hovedstadsområdet.

Tristan Capital Partners er en engelsk kapitalfond. Tristian kalder sig selv for en ’employee-controlled investment management boutique’ og er specialiseret i ejendomsinvesteringer i Storbritannien og resten af Europa.

Ejendomsfondene inkluderer både core-plus-fonde med stabile gode indtægtsgenererende ejendomsinvesteringer og mere opportunistiske fonde med en værditilvækstskabende tilgang.

Tristian forvalter i alt aktiver, AuM, for over 10,5 milliarder euro – over 78 milliarder kr.

Følgende fonde er under forvaltning:

Curzon Capital Partners III, Curzon Capital Partners IV, Curzon Capital Partners 5 Long-Life LP foruden private equity fondene European Property Investors, LP, European Property Investors Special Opportunities, LP, European Property Investors Special Opportunities 3, LP og European Property Investors Special Opportunities 4 LP og European Property Investors Special Opportunities 5 SCSp.

Tristan Capital Partners har hovedkontor i London med lokalkontorer i Luxembourg, Milano, Paris, Stockholm, Frankfurt, Madrid og Warszawa, mens kapitalfonden altså i Danmark er gået sammen med Keystone til at lede fondens kommende investering i Brøndby.

( Besøgt 1.053 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Køber sjællandsk lejlighedskompleks for trecifret millionbeløb

Bolig, Investering, Transaktioner / tirsdag 20. oktober 2020

A.P. Møller-Mærsk køber naboejendom for 420 millioner kr.

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / tirsdag 20. oktober 2020

Christian Bro Jansen: Talent er ofte overvurderet og hårdt arbejde undervurderet

Ung i Ejendom / tirsdag 20. oktober 2020

Direktør for byudviklingsselskabet Køge Kyst på udkig efter nyt job

Pluss, Virksomheder og mennesker / tirsdag 20. oktober 2020

Farvel til en æra

Redaktørens blog / tirsdag 20. oktober 2020

Sweco finder ny direktør i MT Højgaard

Rådgivere, Virksomheder og mennesker / tirsdag 20. oktober 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 27. oktober kl. 09:00

Investering i fremtidens almene boliger

- grønne renoveringer for milliarder i den blandede by

Tirsdag den 3. november kl. 09:00

Boliglejeret

- de væsentlige og grundlæggende principper



Estate Podcast

Seneste nyheder