Transaktionsvolumenen steg med 20-30 procent i 1. kvartal

– Selvom tallene for 1. kvartal stadig er foreløbige, vil transaktionsvolumenen for 1. kvartal sandsynligvis ikke være påvirket af Covid-19-udbruddet.

Sådan lyder meldingen fra CBRE.

Således viser erhvervsejendomsrådgivervirksomhedens foreløbige tal, at transaktionsvolumenen i 1. kvartal 2020 lå mellem 15 og 16 milliarder kr., hvilket er en stigning på 20-30 procent sammenlignet med 1. kvartal 2019. Tallene indeholder flere milliardtransaktioner, blandt andet salget af Danske Banks hovedkontor, hvor CBRE rådgav sælger.

Læs mere i Danske Banks hovedkontor solgt til konsortium under Thylander Gruppen

Læs også Sådan steg Danske Bank-domicil med over en halv milliard kr.

– I næste uge forventer vi at have det endelige billede af 1. kvartal, men det overordnede indtryk er et rigtig stærkt første kvartal med en signifikant stigning på 20-30 procent i forhold til sidste år. Det betyder samtidigt, at påvirkningen af Covid-19 først rigtig slår igennem i 2. kvartal, hvor vi forventer et betydeligt fald i investeringsvolumen. De fleste investorer er gået i ’vent-og-se mode’ – dog oplever vi en øget interesse fra kontant-købere og kapitalfonde, som forventes at være særligt aktive i de næste par måneder. Fleksibilitet og likviditet forventes at være et stærkt konkurrenceparameter, siger Head of Capital Markets Christian Bro Jansen, CBRE.

Fokus på rente- og belåningsniveauer
Adgang til finansiering forventes at blive afgørende for markedet på kort sigt. Derfor vil der i de kommende måneder være fokus på rente- og belåningsniveauer samt de generelle udmeldinger om udlånspolitik. Lave belåningsniveauer gør investeringer mindre attraktive, da de resulterer i lavere afkast.

– Allerede før krisen har bankerne været stramme og restriktive i deres udlånspolitik. Dette har resulteret i øget aktivitet fra udenlandske banker og en stigning i alternativ finansiering såsom ’forward funding’. Siden Covid-19-udbruddet har nogle danske realkreditinstitutter annonceret, at de vil yderligere stramme deres udlånsaktivitet ved at flytte fokus fra nye til eksisterende kunder, samt at de vil sætte et stop ved godkendelse af finansiering, hvis købet omfatter hotel-, detail- og/eller ældre logistikejendomme, siger Head of Research Dragana Marina, CBRE.

Med hensyn til afkastet har markedet set en opadgående trend for detail og hotel. ’Prime Retail Yield’ er blevet revideret til 2,95 procent fra 2,9 procent i 4. kvartal 2019, mens ’Prime Hotel Yields’ er hevet op med 25 procentpoint.

Læs også:

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder