Estate Media –

Nyheder – Danmark

Denne illustration af Karrébyen i Rødovre illustrerer ikke specifikt Topdanmarks kommende byggeri. Illustration: Rødovre Kommune

Topdanmark bag over 16.000 kvm stort boligprojekt i ny bydel

Det drejer sig om byggeri af 177 bæredygtige boliger i tidligere erhvervsområde - se forventet investeringssum

Søren Duran Duus

onsdag 1. april 2020 14:04

Topdanmark Ejendom, der er en del af pensions- og forsikringsselskabet Topdanmark, investerer nu i 177 bæredygtige lejeboliger i den nye bydel Karrébyen i Rødovre. Byggeprojektet med et samlet areal på cirka 16.200 kvm skal stå færdigt i 2022. Hovedparten af de kommende boliger i det centrale Rødovre bliver på 2-4 værelser, men der vil også være enkelte 5- og 6-værelses lejligheder.

Bag salget af grunden, som var udbudt til 129,5 millioner kr., står en kreds af private investorer, som i en selskabshandel frasælger Rådhuskontorerne ApS.

Boligerne bliver opført efter bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld, og Estate Media erfarer, at Topdanmarks samlede investering beløber sig til godt 400 millioner kr.

Går efter flere udlejningsboliger
– I kraft af urbaniseringen bliver områder i og omkring de største byer mere og mere attraktive. Rødovre ligger rigtig godt. Tæt på både grønne områder og Københavns centrum. Så da vi fik mulighed for at indgå i dette projekt med bæredygtige lejeboliger i en ny, grøn bydel, der størrelsesmæssigt og typemæssigt passer ind i vores strategi, valgte vi sammen med vores rådgiver Agenda Property at slå til, siger adm. direktør Flemming Engelhardt, Topdanmark Ejendom.

Han tilføjer, at projektet passer perfekt ind i Topdanmark Ejendoms strategi om at øge antallet af udlejningsboliger i ejendomsporteføljen. Karrébyen kommer til at ligge i det tidligere erhvervsområde nord for Rødovre Rådhus. Området konverteres nu til en levende bydel nær Damhussøen.

Byggestart er planlagt til efteråret 2020.

Karrébyens placering ved Rødovre Rådhus og shoppingcentret Rødovre Centrum. Illustration: Rødovre Kommune

Fakta: Karrébyen i Rødovre

  • Ejendommen bliver en del af en helt ny bydel, der etableres nord for Rødovre Rådhus. Det nuværende erhvervsområde skal over en årrække transformeres til en grøn bydel, der skal skabe forbindelse mellem Vestvolden og Damhussøen, og herved skabe Karrébyen, som den nye bydel er døbt
  • Karrébyen bliver en selvstændig bydel med erhverv, handel og boliger
  • Grønne områder er indarbejdet i helhedsplanen, som gør det attraktivt at bevæge sig rundt i området
  • Det er et byggeprojekt projekt med et samlet areal på ca. 16.200 kvm.  Den gennemsnitlige størrelse på boligerne bliver cirka 90 kvm. Huslejen kommer til at ligge på niveau med sammenligneligt byggeri i Irmabyen, der også ligger i Rødovre
  • Ejendommen er placeret tæt på handel i form af Rødovre Centrum og er nabo til rådhuset. Den ligger desuden tæt på offentlig transport samt i nærheden af motorveje og indfaldsveje
  • Udover de 177 boliger bliver 179 parkeringspladser etableret på terræn og i parkeringskælder

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Nrep vælger Casa til at opføre 57.000 kvm stort projekt

Byudvikling, Investering, København / torsdag 28. maj 2020

Aberdeen sætter ejendomsforvaltning af 16 milliarder kr. til salg

Pluss, Transaktioner / torsdag 28. maj 2020

Per W. Hallgren stopper i Ejendomdanmarks bestyrelse

Pluss, Virksomheder og mennesker / torsdag 28. maj 2020

Blog: Tre drivere i stærkt recovery i nordisk transaktionsmarked

Blog / torsdag 28. maj 2020

Køber hovedstadsportefølje for større trecifret millionbeløb

Pluss, Investering, København, Transaktioner / onsdag 27. maj 2020

Pensionsselskab investerer trecifret millionbeløb i aarhusiansk boligprojekt

Aarhus, Bolig, Byggeri, Transaktioner / torsdag 28. maj 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 11. juni kl. 10:00

WEBINAR: Hotelmarkedet efter Corona

- med Christian Kielgast, Peter Haaber og Kamilla Sevel

Onsdag den 17. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet

- investeringer i Vejle, Kolding og Fredericia

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland