Estate Media –

Nyheder – Danmark

Sidse Buch

Ny direktør i Boligfonden Kuben

Boligfonden Kuben har de sidste 10 år været ledet af sekretariatschef Inger Ravn, som overtog administrationen af fonden under finanskrisen

Boligfonden Kuben har udnævnt Sidse Buch som ny direktør. Hun er politisk-økonomisk konsulent i BAT og har været næstformand i Boligfonden Kubens bestyrelse siden 2014.

Sidse Buch er et kendt ansigt i byggeriet, hvor hun har sat sit præg på politiske beslutninger som politisk-økonomisk konsulent i BAT i knap 20 år. Derudover har hun arbejdet aktivt for at få bedre byggeprocesser som medlem af bestyrelsen i Lean Construction-DK, medlem af forretningsudvalget i Værdibyg og en del af styregruppen i Innobyg. Dertil kommer bestyrelsesposten i Boligfonden Kuben, som hun har varetaget siden 2008.

– Vi er virkelig glade for, at Sidse Buch har sagt ja tak til at blive direktør i Boligfonden Kuben. Bestyrelsen er enige om, at hun er den perfekte kvinde til jobbet. Hun har et stort netværk inden for byggeriet, en naturlig nysgerrighed og et stærkt administrativt gen. Vi glæder os til at se fonden udvikle sig under hendes lederskab, siger bestyrelsesformand Karen Mosbech, Boligfonden Kuben.

Vigtigste opgaver
Sidse Buch har en uddannelse som cand. oecon fra Aalborg Universitet og en diplomuddannelse i ledelse fra DTU.

– Min opgave i Boligfonden Kuben bliver at styrke administrationen, udvikle og koordinere fondens aktiviteter og få sat skub på eksekveringen. Boligfonden Kuben er ikke en stor fond, men vi har en væsentlig stemme i debatten og kan være med til at sætte dagsordenen. Vi har et stort behov for at tale byggeriet op, så det bliver et aktivt karrierevalg for mange flere unge. Som direktør i fonden vil jeg arbejde for at få flere unge ind på håndværksuddannelserne, styrke innovationen og fremme bæredygtigt byggeri, siger Sidse Buch.

Boligfonden Kuben har de sidste 10 år været ledet af sekretariatschef Inger Ravn, som overtog administrationen af fonden under finanskrisen. I det seneste år har Inger Ravn udtrykt ønske om at have mere tid til arkitektfaglige opgaver. Derfor skifter fonden nu ud i ledelsen og indsætter sin første direktør i mere end 10 år.

Boligfonden Kuben er en erhvervsdrivende, selvejende institution stiftet i 1969 af Sparekassen Bikuben.

Fakta: Boligfonden Kuben

  • Boligfonden Kuben arbejder for at fremme godt håndværk og nytænkning indenfor byggeriet. Fonden støtter projekter, der skaber bæredygtige løsninger i både økonomisk, miljømæssig og social forstand
  • Boligfonden Kuben stiller kapital til rådighed for forskere, opfindere, studerende, iværksættere og andre inden for byggeriet
( Besøgt 360 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Mægler har forslag til løsning på politisk skandale

Erhvervsmæglere, Investering / onsdag 2. december 2020

Nrep køber 85.000 kvm logistik med Coop som lejer

Industri og logistik, Investering, Transaktioner / onsdag 2. december 2020

Danielsen Group forventer første overskud i tre år i 2020/21

Pluss, Arkitektfirmaer, Regnskab og resultater / onsdag 2. december 2020

Færre og færre boliglejere sættes på gaden – især i hovedstaden

Bolig / tirsdag 1. december 2020

– En ubehøvlet retorik

Estate Magasin, Byudvikling, Odense / mandag 30. november 2020

Arkitema med i vinderteam af 10 milliarder kr. stort projekt

Arkitektfirmaer / tirsdag 1. december 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 8. december kl. 09:00

VENTELISTE Udvikling af senior- og plejeboliger

- sundt byggeri og sundhedsbyggeri til fremtidens beboere mod 2030

Torsdag den 10. december kl. 10:00

WEBINAR Udviklingen på kontormarkedet

- stigende tomgang, hjemmearbejdspladser og domicilinvesteringer



Estate Podcast

Seneste nyheder