De største aktører går sammen om fælles byggepanel midt i krisen

BL – Danmarks Almene Boliger, som er interesse- og brancheorganisationen for cirka 530 almene boligorganisationer, har sammen med Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder, Bygherreforeningen, Dansk Erhverv, BAT Kartellet og Landsbyggefonden oprettet Det Rådgivende Byggepanel.

Byggepanelet skal holde byggeriet i gang under coronaviruskrisen.

– Vi har alle et stort medansvar for at holde hånden under dansk økonomi. I den almene sektor renoverer og vedligeholder vi årligt for over 14 milliarder kr., og det er vigtigt, at denne aktivitet i videst muligt omfang kan fortsætte, så der ikke mistes arbejdspladser, og på den måde også sker fordyrelser af renoveringerne, oplyser aktørerne.

Hos BL – Danmarks Almene Boliger siger adm. direktør, Bent Madsen:

– Vi er utrolig glade for den store opbakning til Det Rådgivende Byggepanel, som vi har mødt hos vores kolleger i en række af de vigtigste organisationer inden for byggeriet. Sammen har vi kunnet etablere byggepanelet på rekordtid. Og der skal også lyde en stor tak til byggeriets minister, boligminister Kaare Dybvad Bek, der bakker initiativet op. Det har stor betydning for os.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder