Blomsterhaven-kvarteret i Tilst ved Aarhus. Illustration: Calum

Calum bygger 11.000 kvm lejeboliger i Tilst

Det nordjyske ejendomsudviklingsselskab Calum vil bygge 100 lejeboliger på samlet 11.000 kvm i Tilst vest for Aarhus. Projektet på den tidligere Gasa-grund opstår som følge af efterspørgsel på lejeboliger uden for Aarhus centrum. Calum er ved at lægge sidste hånd på 165 studieboliger i Åbyhøj.

I april begynder opførelsen af i alt 11.000 kvm lejeboliger i kvarteret Blomsterhaven. Første etape af byggeriet er på 5.800 kvm og omfatter 56 rækkehuse målrettet unge familier og par.

– Flere og flere unge familier med små børn placerer sig uden for Aarhus city, og vi mærker en stor efterspørgsel på nye, effektivt indrettede kvalitetsboliger som disse. I Tilst kan man leje et nyt rækkehus med have, men til den samme pris som en toværelseslejlighed i indre by, siger adm. direktør Jakob Axel Nielsen, Calum.

Gasa-grund under transformation
Boligprojektet er tegnet af det aarhusianske arkitektfirma Luplau & Poulsen, som blandt andet har tegnet Calums rækkehusprojekt Lindholm Brygge i Nørresundby nord for Aalborg.

Gasa-grunden er i øjeblikket ved at blive omdannet til en helt ny bydel med rækkehuse, lejlighedskarréer og ungdomsboliger samt en dagligvarebutik. Alle boligerne får mulighed for parkering lige ved egen hoveddør.

De første beboere flytter ind omkring sommer 2021.

Læs også:

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

– Sofie Michalsik er mere end et talent

Populære nyheder

29-årige Michael Fynbo Hansen jonglerer med milliarder i Patrizia

– Sofie Michalsik er mere end et talent