Estate Media –

Nyheder – Danmark

Jernbanebyen
Jernbanebyen i København ligger mellem Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade og udgøres af cirka 500.000 kvm jord, hvoraf cirka 100.000 kvm benyttes af Metroselskabet. På de resterende cirka 400.000 kvm planlægger de to grundejere DSB Ejendomme og Freja Ejendomme at udvikle en bydel med boliger, erhverv, detailhandel, institutioner, skole, kollektiv trafik og grønne arealer. Foto: Eagle Luftfoto

Jernbanebyen i København tættere på realisering

Med den nye kommuneplan i Københavns Kommune er ambitiøst udviklingsprojekt på en 400.000 kvm stor grund rykket tættere på

Søren Duran Duus

onsdag 4. marts 2020 7:10

Med godkendelse for nylig af Københavns Kommunes Kommuneplan 2019, der sætter retningen for byens fysiske udvikling de kommende 12 år, er København nu kommet tættere på en ny bydel.

Læs mere i Ny kommuneplan for København vedtaget – 60.000 boliger skal bygges frem til 2031

Nu kan grundejerne, DSB Ejendomme og Freja Ejendomme, tage de næste skridt frem mod at realisere visionerne for Jernbanebyen – det cirka 400.000 kvm store areal omkranset af Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade.

I samarbejde med blandt andet Københavns Kommune planlægger DSB Ejendomme og Freja Ejendomme en konkurrence om en helhedsplan for Jernbanebyen senere i år. Helhedsplanen skal fastlægge de overordnede konturer og anvendelsesmuligheder for området, som senere vil blive konkretiseret i en eller flere lokalplaner. Det vil muliggøre nyt byggeri og transformation af en del af de eksisterende DSB-bygninger.

Skal være et tilløbsstykke uden sammenligning
Parallelt vil grundejerne afholde møder og events med borgere og andre interesserede, der kan indgå i en dialog med grundejerne, ligesom man planlægger at nedsætte et advisory board bestående af fageksperter.

Grundejerne har en vision om, at Jernbanebyen skal være en bydel for alle med arkitektonisk kvalitet. Det skal ske med boliger med blandede ejerformer og størrelser, der skal bidrage til diversiteten blandt bydelens beboere, varieret detailhandel, erhverv, kommunale institutioner og skole, boldbane samt kollektiv trafik.

– Der skal bygges en ny bydel fra bunden, og vi ønsker at sætte barren højt fra starten, og vi håber og tror på, at Jernbanebyen bliver et tilløbsstykke, der ikke kan sammenlignes med andre bydele i København. Vi forestiller os en bydel baseret på bæredygtige og klimavenlige principper, hvor det grønne og aktive fællesskab er i højsædet. Jernbanebyen skal være en urban, grøn bydel med grønne områder, hvor bydelens forskelligartede kvarterer bindes sammen via sti- og cykelforbindelser, siger direktør Carsten Rasmussen, Freja Ejendomme.

Vil udnytte ny teknologi
Hos DSB Ejendomsudvikling fremhæver adm. direktør, Søren Beck-Heede, at med fælles, centrale P-anlæg vil færre parkerede biler optage mindre af byens rum – i stedet skabes der mere plads til byliv og aktiviteter.

– Vi ønsker, at der i Jernbanebyen kommer særligt fokus på det moderne byliv med blandede boformer og grøn transport med delebilsordninger, elbiler og bycykler samt grønne cykel- og gangstier. Vi har en unik mulighed for at indtænke den grønne transport fra starten ved planlægningen af Jernbanebyen, og vi er overbeviste om, at de planer vil vække genklang hos rigtig mange. Endvidere vil vi udnytte de muligheder ny teknologi tilfører ejendomsområdet til at effektivisere både anlægs- og driftsfasen, siger Søren Beck-Heede.

Fakta: Jernbanebyen i København

Jernbanebyen ligger mellem Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade og udgøres af cirka 500.000 kvm jord, hvoraf cirka 100.000 kvm benyttes af Metroselskabet. På de resterende cirka 400.000 kvm planlægger de to grundejere, DSB Ejendomme og Freja Ejendomme, at udvikle en bydel, med boliger, erhverv, detailhandel, institutioner, skole, kollektiv trafik og grønne arealer.

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Pears lurer på opkøbsmuligheder i kølvandet på coronaviruskrisen

Corona, Pluss, Investering / tirsdag 7. april 2020

Gefion finder ny chefjurist hos kapitalforvalter

Projektudvikling, Virksomheder og mennesker / tirsdag 7. april 2020

EY: Vi kommer nærmere nordiske salgsmandater

Pluss, Kontor, Transaktioner / tirsdag 7. april 2020

– Corona skaber brutal opbremsning

Corona, Rådgivere / tirsdag 7. april 2020

Store dele af detailbranchen må tidligst genåbne 11. maj

Corona, Retail / tirsdag 7. april 2020

AG Gruppen lander overskud på 82 millioner kr. – forventer nyt stærkt år

Pluss, Regnskab og resultater / mandag 6. april 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 16. april kl. 10:00

WEBINAR: Ejendomsmarkedet post corona - seneste udvikling

- 45 minutters webinar med Nicholas Thurø, Managing Partner, RED Cushman

Tirsdag den 21. april kl. 10:00

WEBINAR: Erhvervslejekontrakter og COVID-19 indgreb

- Gratis adgang for dem der har købt adgang til seminaret om Erhvervslejeloven d. 20. august

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland