Global it-koncern køber to datacentergrunde på hver 15 ha

Aabenraa Kommune har solgt yderligere to datacentergrunde. Køber er en unavngivet global it-koncern, som har erhvervet grundene på hver 15 ha. De ligger i henholdsvis i Padborg og Kassø.

Salgene er i tråd med Aabenraa Kommunes datacenterstrategi, hvor en delmålsætning er at tiltrække flere investorer til kommunen.

– Der er efterhånden ingen tvivl om, at Aabenraa Kommune er ved at udvikle sig til et af it-koncerners foretrukne steder at planlægge datacentre. Vi arbejder målrettet og langsigtet med den datacenterstrategi, vi vedtog i 2018, siger borgmester Thomas Andresen, Venstre, Aabenraa Kommune.

Han tilføjer:

– Vi forsøger hele tiden at skabe vækst i Aabenraa Kommune, og jeg tror, at salget af de to grunde er med til at styrke det arbejde. Vi har en vision om at være en drivkraft for samarbejde og udvikling i vores dynamiske grænseregion, og jeg håber, at salget kan være med til at fremme den dagsorden.

Et forslag om etablering af tilslutningsvej til Padborg-grunden skal behandles på et møde i Vækstudvalget for Land og By 5. marts.

Apple sprang fra i 2019
Det er ikke første gang, at Aabenraa Kommune sælger grunde til internationale virksomheder.

Som Estate Pluss skrev i juli 2019, har Home Erhverv og amerikanske Binswanger, som tilbyder en bred vifte af services inden for fast ejendom, fået til opgave at sælge Apples 285 ha store grund i Kassø ved Aabenraa, efter Apple har droppet at bygge et stort datacenter på grunden.

I juni 2019 meddelte Apple højst overraskende Aabenraa Kommune, at selskabet ønsker at afhænde sin byggegrund, fordi selskabet alligevel ikke vil bygge et datacenter til anslået omkring seks milliarder kr. Begrundelsen er, at Apple vil koncentrere sig om at færdiggøre byggeri af sit første danske datacenter, som er under opførelse i Foulum nordøst for Viborg.

Læs mere i Home Erhverv og amerikanere jagter køber til 285 ha Apple-grund ved Aabenraa 

Fakta

  • Baggrund om dagsordenspunktet på næste møde i Vækstudvalget for Land og By Erhvervsarealet B1 i Padborg blev udbudt offentligt til salg ultimo 2018 som ikke-byggemodnet erhvervsjord
  • Der er nu solgt en erhvervsgrund på 150.000 kvm til en udenlandsk virksomhed, hvorfor det er nødvendigt at forlænge Skandinavienvej, så den solgte erhvervsgrund kan vejbetjenes. Da der også er flere henvendelser på det resterende erhvervsareal B1, anbefales det, at Skandinavienvej forlænges

Kilde: Aabenraa Kommune

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder