Estate Media –

Nyheder – Danmark

Bendixminde

Brdr. Thybo Ejendomsudvikling i nyt boligprojekt

Det aarhusianske selskab kan få mulighed for at bygge op til knap 10.000 kvm

Brdr. Thybo Ejendomsudvikling skal udvikle og bygge et boligprojekt i Odder Kommune.

Det står klart, efter det aarhusianske ejendomsudviklingsselskab har købt den storparcel i Bendixminde, som Odder Kommune sendte i udbud før jul sammen med en købsoption på en anden storparcel i området.

Byrådet godkendte købstilbudet ved det seneste byrådsmøde, og der er nu underskrevet en betinget købsaftale. Projektet består af et boligområde med seniorbofællesskab og familieboliger, og der skal både være privatudlejning og salg. Desuden etableres et fælleshus, shelter og legeplads.

– Vi glæder os til at komme i gang. Vores projekt har temaet ’Et godt liv for alle generationer’, og det er netop det, som vi sigter efter at skabe. Vi sætter fokus på mangfoldighed, fællesskab og biodiversitet, siger ejer og direktør Rasmus Kjær, Brdr. Thybo Ejendomsudvikling.

Storparcellerne ligger i boligområdet Bendixminde i den nordvestlige del af Odder by. Parcellerne ligger på en sydvendt skråning ned mod Stampmøllebæk.

Op til 9.772 etagemeter
Bendixminde er et boligområde under udvikling med plads til op mod 450 boligenheder på 40 ha. Det er tæt på skov, skole, og der planlægges en helt ny daginstitution til ibrugtagning i 2022.

På storparcellerne kan der bygges tæt-lav-bebyggelse og etageboligbebyggelse. Der kan samlet opføres op til 9.772 etagemeter byggeri svarende til 4.886 etagemeter på hver storparcel.

Brdr. Thybo Ejendomsudvikling blev etableret i 2009 og er udsprunget af entreprenør- og murerfirmaet Brdr. Thybo i Skanderborg. Bag Brdr. Thybo Ejendomsudvikling står Rasmus Kjær, som er eneejer og direktør. Ejendomsudviklingsselskabet har hovedsæde i Aarhus C og bygger primært i Aarhus og omegn.

Af det seneste offentliggjorte årsregnskab fremgår det, at Brdr. Thybo Ejendomsudvikling A/S i 2018 havde et bruttotab på 100.000 kr. mod et bruttotab på 1,7 million kr. året før, ligesom driftsresultatet var negativt med 2,9 millioner kr. i 2018 og negativt med 3,9 millioner kr. i 2017.

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder gjorde dog, at Brdr. Thybo Ejendomsudvikling landede et overskud før skat på 1,5 million kr. i 2018.

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Investorgruppe køber 3.300 kvm stort boligprojekt af Casa

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / fredag 10. juli 2020

Annette Rønne giver stafetten videre – 13 østjyske Home-butikker får nye indehavere

Aarhus, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Newsec styrker asset management med to velkendte ansigter

Investering, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Ejendomspriserne 2020: Se de nominerede og stem på dine kandidater

Ejendomsprisen / torsdag 9. juli 2020

Pensam køber knap 10.000 kvm boliger i Aarhus-centrum af NRE-konsortium

Pluss, Aarhus, Bolig, Investering, Transaktioner / torsdag 9. juli 2020

Aberdeen overtager 23.000 kvm stort boligprojekt i Aarhus

Aarhus, Bolig, Byggeri, Investering / torsdag 9. juli 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 13. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervs- og boligmarkedet i Roskilde

- investering og udvikling mod 2021

Torsdag den 20. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervslejeloven

- nyeste afgørelser og praksis

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland