Björn Lindeborg, chef for Newsec Property Asset Management. Foto: Newsec

Nye kontrakter gør Newsec til næststørste ejendomsforvalter i Europa

Flere nye kontrakter i Norden gør Newsec Property Asset Management til næststørste ejendomsforvalter i Europa – målt på kvm under forvaltning.

Det oplyser selskabet efter i sidste kvartal at have vundet flere store kontrakter med kunder på tværs af Norden. Blandt de nye kunder er de to danske pensionsselskaber Sampension og PKA samt Aberdeen Standard Investments i Sverige og en række nye boligkunder i Finland.

Alt i alt har Newsec nu 40,5 millioner kvm under forvaltning.

– For nogle få år siden traf vi en beslutning om, at skulle vi forblive virkelig relevante for vores kunder, krævede det musklerne til at investere i nye måder at arbejde på. Vi besluttede os for at blive en ægte nordisk spiller, og denne strategi har gjort det muligt for os at vokse både organisk og gennem opkøb. Vi har nu muligheden for at tage store kunder ind og tilbyde dem noget unikt – en one-stop-shop inden for Property Asset Management og en investeringsstrategi, der vil støtte dem i fremtiden, siger Björn Lindeborg, chef for Newsec Property Asset Management i Norden og Baltikum.

Sampension og PKA har indgået kontrakter, der dækker alle ydelser inden for ejendomsadministration, boligudlejning og driftsledelse. Aftalerne er på henholdsvis mere end 200.000 kvm fordelt på 23 erhvervs- og boligejendomme ejet af Sampension og 100.000 kvm i Danmark for PKA. PKA-aftalen drejer sig om en portefølje på 22 erhvervs- og boligejendomme.

Læs mere i PKA vælger ny administrator til 100.000 kvm

Læs også Newsec overtager administrationen af Sampensions danske ejendomsportefølje fra Deas

I Finland har Newsec oplevet en vækst i administration af boliger med tre nye aftaler, der dækker mere end 11.000 lejligheder, og i Sverige har Newsec indgået forvaltningsaftale med Aberdeen Standard Investments om den britiske kapitalforvalters samlede ejendomsportefølje på cirka 300.000 kvm.

Samlet set har Newsec styrket sin position som nummer et i Norden og nu nummer to i Europa.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder