Estate Media –

Nyheder – Danmark

Foto: Tuala Hjarnø / Metroselskabet

Malmø planlægger at lade Øresundsmetroen vokse ind i byen

Politikerne i Malmø Kommune har besluttet at undersøge et metrosystem

Estate Media

fredag 14. februar 2020 16:15

Malmø tager debatten om en Øresundsmetro et skridt videre og undersøger, hvordan flere underjordiske stationer kan bygges i byen. Onsdag besluttede kommunalbestyrelsen at undersøge et metrosystem i Malmø.

Det skriver News Øresund.

Til efteråret er København og Malmø færdige med den fjerde udredningsfase af en metrotunnel mellem de to byer. Ved at forbinde Malmø med Københavns Metrosystem skabes en ny pendlingsmulighed med en rejsetid over Øresund på 20 minutter og afgange hvert 90. sekund i myldretiden. I Malmø planlægges to stationer i Västra Hamnen/Dockan og en ved Malmø Centralstation.

Men nu ønsker Malmøs politikere at tage planerne for en Øresundsmetro et skridt videre.Kommunalbestyrelsen besluttese onsdag at indlede en undersøgelse af en yderligere udbygning af Metroen i Malmø. Repræsentanter for Malmø har tidligere nævnt Värnhemstorget og Södervärn som to tænkbarestationer for Øresundsmetroen.

– Med Øresundsmetro forbinder vi Malmø og Skåne yderligere med København og Sjælland på en måde, så vores arbejdsmarkedsregion vokser med svarende til et helt Stockholm. Med metroen kan yderligere 1 million mennesker komme til eller fra arbejde inden for en time. Det betyder meget for de virksomheder, der har behov for at rekruttere, og for alle, der får en lettere hverdag. Derudover vil Sverige med metroen have muligheden for at transportere flere varer på Øresundsbroen, der lettes for de daglige pendler. Metroen er således god for både befolkningen, klimaet og den svenske eksportindustri og vækst, siger Malmø-borgmester, Katrin Stjernfeldt Jammeh (S), i en kommentar, oplyser News Øresund.

Beslutningen om en Øresundsmetro skal koordineres med Københavns planer for en fortsat udvidelse af Metroen. Den nye Cityring, der åbnede i efteråret 2019, er allerede blevet en succes med flere passagerer end forventet. Derudover forventes Femern Bælt-tunnelen i 2028 at blive indviet, og det forventes at skabe en øget trafikstrøm over Øresundsbroen, og der pågår derfor undersøgelser af en Øresundsmetro samt en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør for at aflaste Øresundsbroen.

( Besøgt 301 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Pihl & Søn fortsætter massiv fremgang – overskud mere end firedoblet

Regnskab og resultater, Entreprenører / torsdag 24. september 2020

Karen Mosbech stopper som direktør for Freja Ejendomme: Ikke uden vemod

Byudvikling, Virksomheder og mennesker / torsdag 24. september 2020

Colliers-direktør: Regeringen skræmmer internationale investorer

Investering / torsdag 24. september 2020

Pernille Vermund lukker sit arkitektfirma

Arkitektfirmaer, Virksomheder og mennesker / torsdag 24. september 2020

Birch Ejendomme ’yderst tilfreds’ med indtjeningen i forkortet regnskabsår

Pluss, Regnskab og resultater, Bolig, Investering / onsdag 23. september 2020

Lokal investor køber Henning Larsen-tegnet domicil

Pluss, Esbjerg, Investering, Kontor, Transaktioner / torsdag 24. september 2020

Kommende konferencer

Onsdag den 30. september kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Torsdag den 1. oktober kl. 09:00

Udviklingsprojekter og forsyningsledninger

- gæsteprincippet, ejerskaber og de vigtigste problemstillinger

Estate Podcast

Seneste nyheder