Rasmus Hyldekvist Jensen. Foto: BAM Danmark

MT Højgaard mister direktør til konkurrent

Sektionsdirektør i MT Højgaard Rasmus Hyldekvist Jensen skifter til hollandske BAM Danmark, hvor han tiltræder en stilling som produktionsdirektør (COO) og bliver samtidig medlem af ledelsen i BAM Danmark.

Dermed forlader Rasmus Hyldekvist Jensen MT Højgaard efter 20 år.

– Vi er stolte over at byde Rasmus Hyldekvist Jensen velkommen i BAM Danmark. Rasmus har frem gennem karrieren været rundt i alle hjørner af byggeriet og kommer med en ballast af branchens stærkeste kompetencer inden for ledelse, nybyggeri og styring af store totalentrepriser.

– Det er en ansættelse, vi kun har håbet på som en mulighed, og der er ikke tvivl om, at vi med hans erfaring, kompetencer og ambitioner får et stærkt og styrket afsæt for de kommende års fortsatte udvikling frem mod en position som en af landets førende totalentreprenører, siger adm. direktør Bo Svendsen, BAM Danmark.

Drømmejob
Ifølge hovedpersonen, Rasmus Hyldekvist Jensen, er der tale om et ’drømmejob’.

– Det er et drømmejob, hvor jeg får en enestående mulighed for som medlem af ledelsen at udfolde mine kompetencer på et overordnet niveau i en effektiv organisation med et solidt økonomisk bagland, korte beslutningsveje og et stærkt, kulturelt fællesskab baseret på gensidig tillid og respekt. Det glæder jeg mig rigtig meget til at blive del af.

– Ved at forene krav om tålmodigt samarbejde, kvalitet og kompetencer har BAM Danmark på få år vundet et solidt fodfæste som totalentreprenør for offentlige bygherrer, og virksomheden fremstår med tre store skoler på tegnebrættet ikke mindst som spydspids indenfor udvikling af fremtidens bæredygtige undervisningsinstitutioner, siger Rasmus Hyldekvist Jensen.

Han tiltrådte 3. februar.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder