Estate Media –

Nyheder – Danmark

Aarhus. Foto: Runi Photopop/Visit Aarhus

Erhvervsmæglere i Aarhus: Det er blevet sværere at indgå lejekontrakter

Der skal arbejdes hårdere end for et år siden for at få lejekontrakter helt i hus, lyder det fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus

Estate Media

fredag 31. januar 2020 11:21

Efter stigninger tre kvartaler i træk stod 9,2 procent af kontorarealerne i de 11 østjyske kommuner ledige ved indgangen til 2020 mod 8,1 procent i 1. kvartal af 2019. Det viser tal fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

– Gennem 2017 og 2018 stabiliserede andelen af udbudte kontorlokaler i Østjylland sig ifølge vores statistikker på omkring 8 procent, men gennem det meste af 2019 har vi set en stigning, der svarer til ekstra 22.700 kvm.

– Vi er dog stadig langt fra situationen i 2012 og 2013, da Østjylland under finanskrisen fik opbygget en stor pukkel af ledige kontorarealer svarende til 13-14 procent, hvilket var det højeste i hele landet, siger analytiker Nicholas McFall, Ejendomstorvet.dk.

På landsplan er lidt over 3.500 kontorlokaler udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk lige nu. Heraf ligger 527 i Østjylland – flest i Aarhus med 241 lokaler. Derefter følger Randers med 69, Silkeborg med 63, Horsens med 57, Skanderborg med 31 og Hedensted med 29.

To erhvervsmæglere
– Vi skal arbejde hårdere end for et års tid siden for at få lejekontrakterne helt i hus. Mange virksomheder er i venteposition med udsigten til, at den internationale vækst aftager. Derfor slår de ikke så hurtigt til, selv om de kan bruge nye lokaler, men bruger længere tid på at træffe en beslutning, siger erhvervsrådgiver Snorri Húsdal á Steig, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus.

Ifølge Colliers kan en vis opbremsning være i gang.

– Vi har set stigende lejeniveauer for kontorlokaler og mange udlejninger i for eksempel Skejby, men vi fornemmer, at lejeniveauet kan være ved at flade ud. Og med en del nybyggeri på vej kan Aarhus om et par år have for mange ledige kontorlokaler, så nogle kvm skal omdannes til boliger og måske hotel, siger Jan Nickelsen, partner i Colliers International i Aarhus.

Begge mæglere peger på, at Aarhus er præget af en del større kontorbyggeri, for eksempel i Sydhavnen, på Frederiks Plads, på Europaplads og i Mindet. De nybyggede lokaler har gode chancer for at blive lejet ud, mens det kan blive sværere at fastholde lejere i ældre lokaler, der typisk ikke er optimalt indrettede, har højere energiforbrug og måske også dårligere ventilation og indeklima.

Aarhus og de øvrige 10 østjyske kommuner har i alt 3,1 millioner kontor-kvm. Det svarer til 13 procent af de samlede kontorarealer i landet, og dermed bliver landsdelen kun overgået af Københavns omegn og ikke mindst af selve hovedstaden.

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Nyt Lalandia med 440 feriehuse får grønt lys

Projektudvikling, Bolig, Byggeri / onsdag 19. februar 2020

Britisk investor vil af med Danske Banks hovedkontor i milliardhandel

Pluss, Kontor, Transaktioner / tirsdag 18. februar 2020

Sådan rammer en mulig stramning af paragraf 5, stk. 2 Heimstaden

Pluss, Bolig, Investering / tirsdag 18. februar 2020

Nrep køber 143 boliger af nordjysk ejendomsudvikler for 300 millioner kr.

Pluss, Investering, Transaktioner / tirsdag 18. februar 2020

Boligforening renoverer for 800 millioner kr. i Aalborg

Renovering, Bolig / tirsdag 18. februar 2020

Tre fynske boligselskaber slår sig sammen

Bolig / tirsdag 18. februar 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 27. februar kl. 09:00

Sikring af ejendomme

- optimering og forebyggelse af brand, skybrud, terror og uforudsete hændelser

Tirsdag den 3. marts kl. 13:00

Træbyggeri

- muligheder, erfaringer, udfordringer og vidensdeling

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland