Estate Media –

Nyheder – Danmark

Tony Christrup, AG Gruppen. Foto: Presse

– Vi gør hvad vi kan for at skubbe til Mipim

Den danske stand på Mipim vil være branchens mest bæredygtige og opfordrer Mipim til at komme ind i kampen for den grønne omstilling

Søren Duran Duus

mandag 20. januar 2020 15:18

Når Mipim i marts slår dørene op i Cannes, vil Danmark stå for messens mest bæredygtige indslag, lyder det fra Byggesocietetet.

I festivalområdet står Byggesocietetet nemlig klar med en stand, hvor bæredygtigheden er tænkt ind i mindste detalje fra affaldssortering over genanvendelige kaffekopper til debatter om grøn omstilling.

– Vi arbejder for at få Mipim til at vedtage et bæredygtighedscharter, hvor den europæiske ejendomsbranche forpligter sig på at tænke bæredygtighed ind i alle led af byggeprocesserne. Derfor er derfor naturligt, at vi kigger indad og gør alt, hvad vi kan for at levere et bæredygtigt bidrag til Cannes, siger formand for Property and Investment Denmark Tony Christrup.

Property and Investment Denmark står for den danske repræsentation på Mipim og udspringer af Byggesocietetet. Foreningen arbejder aktivt for at promovere den danske repræsentation i Cannes og har mange store sponsorer i ryggen, der kan se en interesse i at have en slagkraftig tilstedeværelse i Cannes.

– Vi er glade for, at så mange bakker op om den danske repræsentation i Cannes. Vi har næsten solgt ud af sponsorater, men der er stadig plads til virksomheder, der har lyst til at blive eksponeret på standen. Vi arrangerer også debatter, hvor flere af vores store sponsorer deltager, ligesom det er muligt at blive partner på arrangementer som vores netværksmøde for nye deltagere på Mipim. Der er masser af muligheder for at blive eksponeret og støtte den danske repræsentation, siger Tony Christrup.

Efterlyser mere bæredygtigt byggeri
Hvert år tiltrækker Mipim mere end 25.000 deltagere fra den europæiske ejendomsbranche. Fra Danmark deltager cirka 700 ejendoms- og byggefolk, som kommer for at netværke og møde nøglepersoner, som det ellers ville tage flere måneder at få et møde med. Umiddelbart er Mipim ikke særligt bæredygtigt initiativ, men det kan vi gøre noget ved, mener Tony Christrup:

– Vi gør, hvad vi kan for at skubbe til Mipim. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at se en meget mere bæredygtig messe indenfor de kommende år. I Danmark har vi jo vedtaget en klimalov, hvor vi skal reducere vores udledninger med 70 procent, mens EU for nylig meldte ud, at unionen sigter mod at blive klimaneutral i 2050. Bygge- og ejendomsbranchen er nogle af de helt store CO2-syndere, men det betyder også, at vi er en del af løsningen. Så lad os komme i gang med at udvikle et sundt, profitabelt og bæredygtigt byggeri.

( Besøgt 297 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Se eller gense anden udgave af ’Fredagsbar med Estate’

Fredagsbar / fredag 22. januar 2021

Investortrio køber dansk selskab med ejendomme for knap 300 millioner kr.

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / fredag 22. januar 2021

Restriktioner rammer igen hårdt: – Det er en gyser

Corona, Retail / fredag 22. januar 2021

Fem stærke investorer kæmper om at være med til at udvikle Vollsmose

Byudvikling, Investering, Odense / torsdag 21. januar 2021

Bostad bag fynsk boligprojekt med 47 lejligheder

Pluss, Bolig, Byggeri, Investering / fredag 22. januar 2021

Ny projektudviklingschef i FB Gruppen

Projektudvikling, Byudvikling, Virksomheder og mennesker / torsdag 21. januar 2021

Kommende konferencer

Tirsdag den 26. januar kl. 10:00

WEBINAR Joint venture og strategiske partnerskaber

– fælles udvikling af ejendomme og værdier

Tirsdag den 2. marts kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021

- fra købstad til knudepunkt



Estate Podcast

Seneste nyheder