Estate Media –

Nyheder – Danmark

Østre Landsret med facade ud til Bredgade i København. Foto: Per Johansen

Efter frifindelse: Landsretten giver millionbøder i kartelsag

Østre Landsrets dom er en ændring af Retten i Odenses frifindelsesdom fra 2018

Søren Duran Duus

tirsdag 7. januar 2020 14:57

Østre Landsret har tirsdag afgjort, at entreprenørvirksomhederne Jorton, Aarhus, og H. Skjøde Knudsen, Odense, skal betale bøder på henholdsvis 3 og 2 millioner kr. for at have overtrådt konkurrenceloven i forbindelse med fynsk kartelsag. Desuden er to ledende medarbejdere idømt personlige bøder på henholdsvis 75.000 og 50.000 kr.

Virksomhederne har udvekslet priser og koordineret tilbud i forbindelse med flere entreprenøropgaver, lyder dommen fra Østre Landsret, som blandt andet skriver i dommen:

– Landsretten finder, at en fremgangsmåde, som den anførte, med en forudgående udveksling og tilpasning af tilbudspriser mellem to bydende, direkte eller indirekte har til formål at begrænse konkurrencen og objektivt bedømt rummer et betydeligt konkurrenceskadeligt potentiale.

Alle tiltalte har nægtet sig skyldige.

Østre Landsrets dom er en ændring af Retten i Odenses frifindelsesdom fra december 2018.

Syddansk Universitet og Sanderumskolen i Odense
Jorton og H. Skjøde Knudsen har koordineret tilbud i forbindelse med tre entrepriser i perioden fra januar 2012 til august 2013. Entrepriserne vedrører offentlige byggeopgaver for Syddansk Universitet og Sanderumskolen i Odense.

Konkurrencemyndighederne foretog i foråret 2016 uanmeldte kontrolundersøgelser hos Jorton og H. Skjøde Knudsen. Efter de indledende undersøgelser anmeldte Konkurrencerådet i november samme år sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

I en kommentar til den nye dom fra Østre Landsret siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Bitten Thorgaard Sørensen:

– Udveksling og tilpasning af priser mellem konkurrenter i forbindelse med tilbudsgivning skader konkurrencen. Koordineringen i den pågældende sag kan have betydet, at de offentlige bygherrer har betalt højere priser for og modtaget dårligere kvalitet på deres entrepriseopgaver.

Fakta: Karteller

  • Et kartel er grov økonomisk kriminalitet, hvor konkurrerende virksomhederne aftaler at begrænse konkurrencen mellem sig
  • Aftalerne kan have forskellig karakter og for eksempel dreje sig om at koordinere tilbud, aftale priser, opdele markeder eller begrænse produktionen
  • Karteller er meget skadelige for kunderne og for økonomien i samfundet. Undersøgelser viser, at karteller i gennemsnit medfører overpriser på 10-50 procent
  • Virksomheder kan straffes med bøder. Bøden kan ikke overstige 10 procent af koncernomsætningen
  • Virksomhedens ledelse og overordnede ansatte kan straffes med bøde samt med fængsel i op til seks år
  • Det er muligt at slippe for straf. Det kræver blandt andet, at man er den første karteldeltager, der henvender sig til myndighederne og giver oplysninger om kartellet

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Kommentarer

Seneste nyt

LM Byg overtager konkursramte B. Nygaard Sørensen

Entreprenører, Virksomheder og mennesker / tirsdag 25. februar 2020

Her er Danmarks 10 langsomste kommuner

Pluss, Byggeri / mandag 24. februar 2020

6.500 flere boliger står tomme i Danmarks største byer

Pluss, Bolig / mandag 24. februar 2020

Boligprojekt i Egedal fuldt udlejet på 2 timer

Bolig, Udlejning / mandag 24. februar 2020

Ugen i Ejendom: Opråb til ejendomsbranchen, transparens og pressen

Ugen i ejendom / lørdag 22. februar 2020

Bostad udvider både ledelse og bestyrelse

Pluss, Virksomheder og mennesker / fredag 21. februar 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 27. februar kl. 09:00

Sikring af ejendomme

- optimering og forebyggelse af brand, skybrud, terror og uforudsete hændelser

Tirsdag den 3. marts kl. 13:00

Træbyggeri

- muligheder, erfaringer, udfordringer og vidensdeling

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland