Estate Media –

Nyheder – Danmark

Solstra henter investorer til 243.000 kvm udviklingsområde i Ørestad

Sampension-fællesskabet og MP Pension skyder stort trecifret millionbeløb i Bellakvarter med mulighed for at bebygge mere end 243.000 kvm

Søren Duran Duus

fredag 20. december 2019 14:59

Med en ejerandel på henholdsvis 33 procent og 67 procent har MP Pension og Sampension-fællesskabet, bestående af Sampension, Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger og ISP Pension, skudt ’et stort trecifret millionbeløb’ i udviklingen af det nye Bellakvarter ved Bella Center på Amager.

Over de kommende år skal der bygges endnu flere boliger, butikker og erhvervsejendomme i området, som ligger ud til Amager Fælled. Byggeriet er i fuld gang og vil tage yderligere form frem mod 2025 og vil løbende blive udlejet eller solgt.

– Vi ser projektet som en unik mulighed for at erhverve et større udviklingsprojekt med en attraktiv beliggenhed i et veletableret set up med stærke partnere og en gennemprøvet businesscase. Og så forventer vi naturligvis et godt afkast af investeringen til gavn for vores kunder og medlemmer, siger adm. direktør Hasse Jørgensen, Sampension.

Sælgerne er Bella Solstra, der er repræsenteret af Solstra Capital Partners, og et par minoritetsaktionærer. Solstra Capital Partners fortsætter i rollen som samarbejdspartner og rådgiver for Bellakvarter A/S.

– Vi er stolte af at have ført Bellakvarter hertil og glæder os til at få de nye ejere med på den videre rejse, siger Managing Partner Johan E. Lorentzen, Solstra Capital Partners.

Antal kvm
Samlet set omfatter aftalen om Bellakvarter blandt andet retten til at bygge 129.000 kvm boliger, heraf 18.000 kvm almene boliger, og 104.000 kvm kontorejendomme plus etablering af 10-14 butikker, daginstitutioner og 2645 parkeringspladser under tag.

– Det er et utroligt spændende projekt, der vil udvikle og løfte et helt kvarter tæt på centrum af København. Samtidig er vi overbeviste om, at det bliver en win-win situation, der vil give vores medlemmer et rigtig godt afkast af investeringen, siger direktør Jens Munch Holst, MP Pension.

Omkring en tredjedel af Bellakvarter er udviklet og frasolgt.

Transaktionen forventes gennemført i slutningen af januar 2020, når der foreligger en godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

KFI har solgt 40.000 kvm stor grund i Ringsted efter frasalg af ejendom

Pluss, Transaktioner / tirsdag 25. februar 2020

LM Byg overtager konkursramte B. Nygaard Sørensen

Entreprenører, Virksomheder og mennesker / tirsdag 25. februar 2020

Her er Danmarks 10 langsomste kommuner

Pluss, Byggeri / mandag 24. februar 2020

6.500 flere boliger står tomme i Danmarks største byer

Pluss, Bolig / mandag 24. februar 2020

Boligprojekt i Egedal fuldt udlejet på 2 timer

Bolig, Udlejning / mandag 24. februar 2020

Ugen i Ejendom: Opråb til ejendomsbranchen, transparens og pressen

Ugen i ejendom / lørdag 22. februar 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 27. februar kl. 09:00

Sikring af ejendomme

- optimering og forebyggelse af brand, skybrud, terror og uforudsete hændelser

Tirsdag den 3. marts kl. 13:00

Træbyggeri

- muligheder, erfaringer, udfordringer og vidensdeling

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland