Foto: Bostad

Bostad sælger 24 boligejendomme efter milliardhandel

Boligselskabet Bostad sælger 24 boligudlejningsejendomme som led i at koncentrere porteføljen i landets større byer. Bostad hed tidligere Admiral Capital og er et børsnoteret boligselskab med en ejendomsportefølje på 106 ejendomme i Danmark, hvoraf størstedelen er boligudlejningsejendomme. Men nu slanker selskabet porteføljen, da 24 boligudlejningsejendomme netop er sat til salg i samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Ejendommene er mellem 170 og 1.100 kvm og ligger alle på Øst-, Midt- og Vestsjælland – med undtagelse af en enkelt i Nordjylland.

Adm. direktør William Kanta, Bostad, forklarer, at salget er en del af en strategi om at samle porteføljen i ’regionale vækstbyer’.

– Vi har en ambition om at blive det førende regionale boligselskab i Danmark. Derfor koncentrerer vi nu vores investeringer i de større regionale vækstbyer uden for København og Aarhus, hvor 85 af vores ejendomme i forvejen ligger – og sælger derfor flere af vores investeringsejendomme uden for vores strategiske område fra, siger William Kanta.

16. december offentliggjorde udvikleren Birch Ejendomme fra Silkeborg at have indgået aftale om at sælge til Bostad via datterselskabet Bostad Holding. Det drejer sig om 46.293 kvm boliger fordelt på i alt fire projekter beliggende i Silkeborg, Kolding og Vejle. Samtidig har Bostad indgået aftale med Birch Ejendomme om salg af kapitalandelene i Bostad DS 6, der ejer en byggegrund ved Holbæk Havn, hvor der forventeligt opføres cirka 8.500 kvm. Den samlede transaktion beløber sig til 1,122 milliard kr.

Læs mere i Birch Ejendomme og Bostad i bolighandel til over 1,1 milliard kr. (+)

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder