
360 North skifter navn efter Blackstones overtagelse og ny direktion
Det danske selskab ’vil agere respektfuldt, ansvarligt og professionelt som udlejer’, lyder det i forsøg på at ændre image
Amerikanske Blackstones danske arm tager nu endnu et skridt i retning væk fra den stormfulde entré, kapitalfonden fik på det danske marked under navnet 360 North. Selskabet skifter navn til Kereby og signalerer dermed danskhed og byliv. Lars Pærregaard er ikke i tvivl om, hvilken retning selskabet bør sætte for at positionere sig anderledes.
– Vi skal levere god kundeservice, vi skal agere respektfuldt, ansvarligt og professionelt som udlejer, siger adm. direktør Lars Pærregaard, Kereby.
Det går både i ejer- og lejerretningen, hvor Lars Pærregaard har fokus på at ændre den hidtidige opfattelse af selskabet, som ikke mindst er kommet til udtryk i medierne.
– Som ejer og udlejer ønsker vi et tæt og langsigtet samarbejde med vores kunder og lokalsamfundet – og vi vil gerne bidrage til at afhjælpe boligmangelen i København i det omfang, vi kan. Vi vil tilføre boliger og udvikle lokalmiljøer, hvor københavnerne ønsker at bo. Det vil vi gøre ved at skabe boliger af høj kvalitet og gøre dem mere miljømæssigt bæredygtige samtidig med, at vi bevarer Københavns unikke arkitektoniske kulturarv, siger Lars Pærregaard.
Lars Pærregaard tiltrådte i juni som ny adm. direktør efter stifter af 360 North, Nils Janssons, exit.
360 North, nu Kereby, blev i maj opkøbt af Blackstone, efter selskabet indtil da havde været repræsenteret i Danmark af 360 North med Nils Jansson i spidsen. I dag har Kereby knap 100 medarbejdere. Ejendomsporteføljen består af cirka 2.300 boliglejemål, hvilket svarer til cirka 0,5 procent af lejemarkedet i København foruden cirka 500 erhvervslejemål målrettet små og mellemstore virksomheder.
Ny direktion
De seneste måneder er Kerebys direktion blevet udskiftet, så den nu udgøres af CEO Lars Pærregaard, COO Kenneth Ohlendorff og CFO Ole Markussen.
– Kerebys strategiske retning omfatter nu en række konkrete indsatsområder, som alle har til formål at udvikle og styrke samarbejdet med selskabets kunder og øvrige samarbejdspartnere. Omdrejningspunktet for Kerebys forretning vil være et kundefokus. Konkret indebærer det blandt andet, at Kereby vil etablere et nyt kundeservicecenter, som skal gøre det nemmere at komme i kontakt med Kereby og herunder sikre hurtigere håndtering af forespørgsler fra kunderne, forklarer Lars Pærregaard.
Lars Pærregaard går nu også målrettet efter at imødegå den kritik, der har været af, at Blackstone ikke har taget hensyn til de eksisterende ejendomme.
– Kereby ønsker at tilføje nye boliger af høj kvalitet samtidig med, at den klassiske københavnske boligmasses unikke kulturarv bevares. Kereby vil således bygge videre på den halve milliard kr., der allerede er investeret i at renovere boliger og ejendomme, så de er blevet mere bæredygtige og attraktive for kunderne, siger Lars Pærregaard
Læs også:
Kommentarer
Investortrio køber dansk selskab med ejendomme for knap 300 millioner kr.
Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / fredag 22. januar 2021
Fem stærke investorer kæmper om at være med til at udvikle Vollsmose
Byudvikling, Investering, Odense / torsdag 21. januar 2021
Bostad bag fynsk boligprojekt med 47 lejligheder
Pluss, Bolig, Byggeri, Investering / fredag 22. januar 2021
Ny projektudviklingschef i FB Gruppen
Projektudvikling, Byudvikling, Virksomheder og mennesker / torsdag 21. januar 2021





Kommende konferencer
WEBINAR Joint venture og strategiske partnerskaber
– fælles udvikling af ejendomme og værdier
Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021
- fra købstad til knudepunkt
Estate Podcast
Seneste nyheder
- Se eller gense anden udgave af ’Fredagsbar med Estate’
- Investortrio køber dansk selskab med ejendomme for knap 300 millioner kr.
- Restriktioner rammer igen hårdt: – Det er en gyser
- Fem stærke investorer kæmper om at være med til at udvikle Vollsmose
- Bostad bag fynsk boligprojekt med 47 lejligheder
- Ny projektudviklingschef i FB Gruppen
- Advokat nægter at opgive kæmpe nordsjællandsk boligprojekt efter politisk nej
- Ejendomsbranchen får mere Kaare
- – Turbo på med udvidelsen af boligministerens ressortområde
- Karen Mosbech: Jeg har brug for et nyt kapitel med mere fleksibilitet