Estate Media –

Nyheder – Danmark

PFA har købt to grunde i erhvervsområdet Cortex Park i Odense, hvor pensionsselskabet frem mod 2022 bygger to ejendomme på henholdsvis 11.500 kvm og 5.500 kvm med flerbrugerkontore. Illustration: PFA
PFA har købt to grunde i erhvervsområdet Cortex Park i Odense, hvor pensionsselskabet frem mod 2022 bygger to ejendomme på henholdsvis 11.500 kvm og 5.500 kvm med flerbrugerkontore. Illustration: PFA

PFA bygger flerbrugerkontorer for 381 millioner kr. i Odense

Investeringen i 17.000 kvm sker som led i at styrke pensionsselskabets position på markedet inden for kontorejendomme og deleøkonomi

Søren Duran Duus

fredag 22. november 2019 10:13

PFA har købt to grunde i erhvervsområdet Cortex Park i Odense, hvor pensionsselskabet frem mod 2022 bygger to ejendomme på henholdsvis 11.500 kvm og 5.500 kvm med flerbrugerkontorer.

– Det er en spændende investering, som støtter op om de internationale tendenser – megatrends – vi arbejder efter. Vi kan se, at der er øget fokus på deleøkonomi i forskellige former, herunder flerbrugerkontorer, og det er noget, vi i fremtiden forventer øget efterspørgsel på i Danmark. I den forbindelse har vi haft et ønske om at tilføje ejendomme, som kan understøtte dette, og derfor har vi indgået aftale om at købe og udvikle de her to kontorejendomme, siger ejendomsdirektør Michael Bruhn, PFA.

Illustration: PFA

Den samlede investeringssum er på 381 millioner kr., og købet foretages som en direkte investering. Grundene købes af statens ejendomsselskab Freja Ejendomme, og entreprenøren på de nye flerbrugerkontorer er H. Skjøde Knudsen, som PFA kender godt.

Focus Advokater og EY som ankerlejere
Den største af de to kontorbygninger på 11.500 kvm indrettes med en række fælles faciliteter og services som kantine og mødecenter, mens den mindre bygning henvender sig til virksomheder, der alene har brug for kontorpladsen og ønsker en lavere leje. De to kontorer bliver bygget på to nabogrunde i Cortex Park, som der er gode fremtidsperspektiver i, vurderer PFA.

PFA har tidligere investeret i flerbrugerkontorbyggeri, for eksempel sammen med den internationale virksomhed Wework i London og Pakhusene på Aarhus Havn. Og har flere projekter på vej.

Byggeriet i Cortex Park går i gang nu, og der er forventet indflytning på den 11.500 kvm store bygning ultimo 2021, mens PFA forventer bygningen på 5.500 kvm klar til indflytning tre til seks måneder senere.

Focus Advokater og EY bliver ankerlejere i ejendommene.

Fakta

  • PFA erhverver og udvikler samlet 17.000 kvm flerbrugerkontorer i Cortex Park i Odense. Byggeriet af den mindste ejendom sættes i gang lidt forskudt i forhold til den større, hvor byggeriet begynder, når der er opnået byggetilladelse primo 2020
  • Det samlede areal opdeles i lejemål fra ca. 200 kvm og opefter
  • Det store flerbrugerkontor på 11.500 kvm vil blive etableret med mange fællesfaciliteter såsom kantine, mødecenter mv. samt et højt niveau af services, mens det lille flerbrugerhus ikke vil tilbyde samme grad af fællesarealer og services
  • Projekterne gennemføres med en DGNB-bæredygtighedscertificering til guld
  • Cortex Park er en bydel for viden- og servicevirksomheder, og de kommende 10 år forventes der at blive investeret stort i at skabe et innovativt miljø i europæisk topklasse med et af Danmarks nye supersygehuse, en af landets største forskerparker og et endnu stærkere Syddansk Universitet
  • I 2021 etableres letbane til bydelen, og vurderingen er, at der over de kommende 10-15 år vil blive skabt omkring 6.000 arbejdspladser i området
  • Udlejningen af de kommende kontorer er startet – Focus Advokater og EY bliver ankerlejere i ejendommene

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Ugen i Ejendom: Slutspurt mod 2020 – vi nærmer os målstregen

Ugen i ejendom / lørdag 14. december 2019

Goldman Sachs sætter sig tungt på milliardprojektet Rødovre Port

Pluss, Projektudvikling, Bolig, Byudvikling / fredag 13. december 2019

Patrizia køber yderligere 90 boliger i Valby af Europa Capital

Bolig, Investering, København, Transaktioner / fredag 13. december 2019

Goldman Sachs og Gefion bag 37.500 kvm stort bolig- og erhvervsprojekt

Projektudvikling, Bolig, Byudvikling / fredag 13. december 2019

Investorer opgiver fejlslaget shoppingcenter i Hillerød

Retail / fredag 13. december 2019

Henning Larsen opsøgte Rambøll: Vi er nødt til at have flere og andre kompetencer

Pluss, Arkitektfirmaer, Rådgivere / torsdag 12. december 2019

Kommende konferencer

Tirsdag den 14. januar kl. 09:00

Investering i lager- og logistikejendomme 

- investering, udvikling og nye knudepunkter

Torsdag den 16. januar kl. 09:00

Retail 2020

- nyeste trends og tendenser i et butiksmarked under hastig forandring

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland