I Ballerup på Borupvang 5C ligger flerbrugerejendommen på godt 4.700 kvm, som med nu fire lejere kan melde fuldt udlejet. Foto: Newsec

Dades-ejet domicil omsider fuldt udlejet

Newsec har netop udlejet fjerde og sidste lejemål i Dades’ godt 4.700 kvm store ejendom i Lautrupparken i Ballerup. Bygningen blev opført i 1991 som domicil til kopimaskine-virksomheden Xerox, men blev i 2016 omdannet til et flerbrugerhus.

– Med en tom domicilejendom vil håbet hos kunden altid være en genudlejning til en ny domicillejer for at undgå omkostninger ved en ombygning, men i den konkrete sag rådgav vi vores kunde, Dades, til at investere i en konvertering af ejendommen for at undgå et tomt domicil og i stedet skabe et moderne flerbrugerhus, oplyser udlejningschef Ole Fromberg, Newsec Property Asset Management.

De nuværende lejere på Borupvang 5C i Ballerup er Dansk Ingeniørservice, it-virksomheden Itadel, Kleresca, der tilbyder hudbehandlinger, og Rockwell Automation, producent af industriautomatik, der er den sidste i rækken af nye lejere.

Rockwell Automations lejemål på 1.400 kvm træder i kraft 1. februar 2020.

Newsec Property Asset Management står for både udlejning, drift og administration af ejendommen, der har været en del af Dades’ ejendomsportefølje siden 2007.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

– Sofie Michalsik er mere end et talent

Populære nyheder

29-årige Michael Fynbo Hansen jonglerer med milliarder i Patrizia

– Sofie Michalsik er mere end et talent