
Aldi finder første ejendoms- og udviklingsdirektør i NCC
Aldi Danmark opruster på butiks- og projektudvikling og henter Lars Winther til nyoprettet stilling
Dagligvarekoncernen Aldi gennemgår en omfattende moderniseringsproces, som skal gøre Danmarks første discountkæde stærkere på detailmarkedet. Tyske Aldi ser et stort potentiale i at udvide på det danske marked, og for at sikre de bedste butikker har Aldi Danmark ansat 52-årige Lars Winther i en nyoprettet stilling som ejendoms- og udviklingsdirektør.
Lars Winther kommer fra en stilling som udviklingsdirektør og leder af projektudviklingsafdelingen i NCC Property Development. Han er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet og har en HD i regnskab og økonomistyring.
Lars Winthers ansvarsområder
Lars Winther kommer med stor erfaring med og viden om ejendomsmarkedet og projektudvikling. Han har blandt andet tidligere været ejendomschef hos Skanska Danmark, underdirektør i ATP Ejendomme og ejendomsdirektør i Dagrofa-koncernen. Her var han ansvarlig for Dagrofas ejendoms- og analyseafdeling.
I Aldi får Lars Winther ansvaret for al ejendomsudvikling, byggeri og vedligehold samt det daglige ledelsesansvar for hele området. Netop ejendomsområdet har stor fokus for Aldi, hvor kæden for tiden gennemfører en fordobling af antallet af ejendomsudviklingschefer fra fire til otte fordelt over kædens tre regionskontorer og hovedkvarteret i Albertslund. Desuden er der yderligere fire projektudviklere tilknyttet området.
60 nye butikker på vej
Aldi ser et stort potentiale på det danske marked, hvilket afspejler sig i kædens udvikling og tranformering af butikkerne. Af kædens 180 butikker er de 50 enten helt nye eller totalt ombygget. 130 butikker skal moderniseres eller flyttes – og desuden har Aldi et mål om etablering af 60 nye butikker, så kæden når op på 240 butikker fordelt over hele landet inden for en kortere årrække.
– Aldi i Danmark er på en spændende rejse, hvor kæden i øjeblikket gennemgår en stor transformation og moderniseringsproces. Jeg glæder mig til at blive en del af ledelsen og bidrage til kædens ambitiøse mål og udviklingspotentiale på det danske marked, siger Lars Winther.
Adm. direktør i Aldi Danmark, Finn Tang, glæder sig til samarbejdet med den nye ejendoms- og udviklingsdirektør:
– Jeg er sikker på, at Lars Winther er den rette person til at sikre Aldis mål om 60 nye butikker kombineret med en modernisering eller flytning af 130 eksisterende butikker. Vi tror på, at Aldi Danmark har potentialet til at vokse på det danske marked – og det mål opnår vi kun ved at satse endnu mere på nye butikker og kundecentral beliggenhed.
Lars Winther tiltræder den 15. november.
Seneste navnenyheder
Ny leder af Homes erhvervscenter i Helsingør
Casa henter direktør i Gefion – har milliardmål
Tina Saaby selvvalgt hjemløs i et år – skriver bog om klimatilpasning (+)
Marc J. Jørgensen bliver ny chef for lokalplaner i København
Udlejningsdirektør i C.W. Obel finder nyt job
Læs mange flere navnenyheder her
Kommentarer
Fem stærke investorer kæmper om at være med til at udvikle Vollsmose
Byudvikling, Investering, Odense / torsdag 21. januar 2021
Karen Mosbech: Jeg har behov for et nyt kapitel med mere fleksibilitet
Pluss, Virksomheder og mennesker / torsdag 21. januar 2021
Ny projektudviklingschef i FB Gruppen
Projektudvikling, Byudvikling, Virksomheder og mennesker / torsdag 21. januar 2021
Kaare Dybvad bliver indenrigs- og boligminister: – Jeg er stolt
Virksomheder og mennesker / torsdag 21. januar 2021
Coop køber Peter Zobel-ejendomme for trecifret millionbeløb i Nordsjælland
Pluss, Investering, Retail, Transaktioner / onsdag 20. januar 2021
Pensionskasser satser mere og mere på ejendomme – runder 200 milliarder kr.
Investering / torsdag 21. januar 2021





Kommende konferencer
WEBINAR Joint venture og strategiske partnerskaber
– fælles udvikling af ejendomme og værdier
Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021
- fra købstad til knudepunkt
Estate Podcast
Seneste nyheder
- Fem stærke investorer kæmper om at være med til at udvikle Vollsmose
- Karen Mosbech: Jeg har behov for et nyt kapitel med mere fleksibilitet
- Ny projektudviklingschef i FB Gruppen
- Kaare Dybvad bliver indenrigs- og boligminister: – Jeg er stolt
- Coop køber Peter Zobel-ejendomme for trecifret millionbeløb i Nordsjælland
- Pensionskasser satser mere og mere på ejendomme – runder 200 milliarder kr.
- Investorgruppe køber op til stort boligprojekt i Københavns Sydhavn
- 42 procent forventer lavere priser på detailejendomme
- Private erhvervsfolk stifter asset management-selskab for velhavere
- 3XN vinder nyt robotdomicil til kvart milliard kr.