
onsdag 23. oktober 2019 12:54
Koncenton og Brdr. Thybo køber op – vil bygge knap 10.000 kvm boliger på Fyn
Koncenton, der har specialiseret sig i udbud af ejendomsprojekter i vækstbyer, har netop i samarbejde med Brdr. Thybo Ejendomsudvikling købt en lokalplanlagt projektgrund i Svendborg, hvor de sammen vil bygge knap 10.000 kvm boliger.
Der er tale om en lokalplanlagt projektgrund på 64.457 kvm, hvor der projekteres med opførelsen af boligerne. Grunden ligger på Højensvej i området Rantzausminde i Svendborg med udsigt til Svendborgsund. Netop beliggenheden var afgørende for købers beslutning.
– Koncenton ser frem til at blive repræsenteret i Svendborg med et solidt ejendomsprojekt på en flot placering. Projektet passer godt ind i vores ambitioner om at være mere til stede i såkaldte vækstbyer. Med projektet i Rantzausminde er der mulighed for at leje sig ind i kvalitetsbolig med udsigt ud over Svendborgsund, siger investeringsdirektør Oliver Peters, Koncenton.
Læs også Koncenton køber 8.000 kvm projekt af Birch Ejendomme fo trecifret millionbeløb (+)
Læs også Koncenton køber 12.000 kvm boligprojekt i Høje Taastrup (+)
Læs også Koncenton investerer igen i Aalborg
Brdr. Thybo Ejendomsudvikling
Brdr. Thybo Ejendomsudvikling blev etableret i 2009 og er udsprunget af entreprenør- og murerfirmaet Brdr. Thybo i Skanderborg. Bag Brdr. Thybo Ejendomsudvikling står Rasmus Kjær, som er byggeleder og udvikler. Ejendomsudviklingsselskabet har hovedsæde i Aarhus C og bygger primært i Aarhus og omegn.
Colliers Fyn har formidlet salget på vegne af advokat Søren Ole Knudsen og tidligere bankdirektør Karsten Hansen, Svendborg.
– Særligt boligejendomme og projektgrunde på førsteklasses beliggenheder er meget efterspurgte. Der er kapitalrigelighed i markedet og en lav rente, der har sendt investorerne i retning mod ejendomsmarkedet. Da udbuddet i København og Aarhus ikke er stort nok til at dække den aktuelle efterspørgsel, så retter investorerne søgelyset mod vækstbyer i provinsen, siger direktør Martin Pedersen, Colliers Fyn.
Seneste nyheder om transaktioner
Nordsjællandsk virksomhed køber kontorejendom i Birkerød (+)
Ejendomsselskab køber erhvervsejendom i Roskilde af jysk/sjællandsk investorduo (+)
1.461 kvm stor kontorejendom solgt off-market
Opløst andelsboligejendom på Frederiksberg solgt for trecifret millionbeløb (+)
Crescendo køber ejendomsprojekt i Silkeborg for over 150 millioner kr. (+)
Læs flere nyheder om transaktioner her