Estate Media –

Nyheder – Danmark

Kommunikationschef Jan Nordmann, EDC. Foto: EDC
Kommunikationschef Jan Nordmann, EDC. Foto: EDC

EDC: Udskydelse af nye boligskatter rammer dele af boligmarkedet

Danmarks største ejendomsmæglerkæde er ikke synderligt begejstret for, at et nyt boligskattesystem bliver udskudt fra 2021 til 2024

Søren Duran Duus

onsdag 23. oktober 2019 12:00

Som Estate Media har skrevet, har skatteminister Morten Bødskov, Socialdemokratiet, onsdag udskudt nye boligskatter med tre år fra 2021 til 2024.

Det skyldes, at der er så meget rod i statens it-systemer, at det ikke er muligt at lave et ordentligt ejendomsvurderingssystem til den planlagte deadline.

Læs mere i Skatteminister: Nye boligskatter udskydes til 2024

Nyheden vækker ikke ligefrem begejstring hos EDC.

– Det afgørende for boligkøberne er at have sikker viden om de fremtidige udgifter, ligesom det er afgørende for ejendomsmægleren at kunne give korrekte oplysninger om skatten. I de områder, hvor nye ejendomsvurderinger kommer til at have størst effekt, kan udskydelsen påvirke markedet negativt, siger EDC’ kommunikationschef, Jan Nordmann.

Han tænker konkret på de absolut dyreste områder i København og på Frederiksberg, hvor forventningerne til de nye vurderinger går i retning af en mærkbar stigning i boligskatterne.

’Usikkerhed er hæmmende’
– Boligmarkedet skal nok finde ud af at tilpasse sig ændrede skatter, når vi kender dem, men i perioden indtil er usikkerheden hæmmende. Derfor er det ekstra uheldigt at vi nu tilsyneladende skal have endnu tre år, hvor ingen præcis kender konsekvensen af nye ejendomsvurderinger, siger Jan Nordmann.

I resten af landet er forhåndsvurderingen, at de nye ejendomsvurderinger ikke kommer at betyde så meget for boligbeskatningen.

– I de store dele af landet, hvor der ikke forventes de store ændringer eller endda en lavere beskatning, vil udskydelsen næppe betyde så meget. Det er nok mest ejendomsmæglerne, der går op i at kunne videregive de helt korrekte tal, siger Jan Nordmann, og fortsætter:

– Nu har man i snart 10 år uden held forsøgt at konstruere et system, der elektronisk kan fastsætte værdien af en ejendom. Hvis man gerne vil have et nyt boligbeskatningssystem i drift uden at vente på mangeårigt forsinket it-system, synes jeg, man skulle overveje at benytte landets ejendomsmæglere, der besidder den nødvendige ekspertise.

Læs også Minister: Nye ejendomsvurderinger kan blive yderligere forsinket

Læs også Kritik af nye ejendomsvurderinger: Det er mission impossible

Læs også Ejendomsskatter forventes at stige 1 milliard kr. i 2018

Kommentarer

Seneste nyt

Fusioner og konsolideringer skal være med til at vende nedgang i EDC Erhverv

Pluss, Erhvervsmæglere / lørdag 30. maj 2020

Ugen i Ejendom: Fremgang og store handler

Ugen i ejendom / lørdag 30. maj 2020

Kontorejendom i København K skifter ejer i handel til 181 millioner kr.

Pluss, Investering, København, Transaktioner / fredag 29. maj 2020

Markant fald i top- og bundlinjen i EDC Erhverv Poul Erik Bech

Pluss, Regnskab og resultater, Erhvervsmæglere / fredag 29. maj 2020

Danmarks største entreprenør forventer at øge omsætningen en spids

Regnskab og resultater, Entreprenører / fredag 29. maj 2020

Nordisk investor køber 160 boliger og erhverv i Tingbjerg af Innovater

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / fredag 29. maj 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 11. juni kl. 10:00

WEBINAR: Hotelmarkedet efter Corona

- med Christian Kielgast, Peter Haaber og Kamilla Sevel

Onsdag den 17. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet

- investeringer i Vejle, Kolding og Fredericia

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland