Selskaber fra Luxembourg fylder på dansk ejendomsmarked

Ejendomsselskaber med ejerskabet placeret uden for Danmarks grænser sender oftest overskuddet til Luxembourg.

Det viser tal, som analyseselskabet Bisnode har trukket fra CVR-registret, skriver Ritzau.

Ifølge seniorrådgiver Christian Anders Elkjær, Bisnode, er det nærliggende at tro, at Luxembourgs skatteforhold er en af hovedårsagerne til, at selskaber fra landet med omkring en halv million indbyggere fylder så meget på det danske ejendomsmarked.

– Det er kendt i det danske erhvervsliv, at hvis man kan lægge et selskab i Luxembourg, som så ejer det selskab, der drives i Danmark, så kan man føre penge ud af det danske selskab og over i det luxembourgske selskab. Så kan der være noget skattefinte i det, siger Christian Anders Elkjær til Ritzau.

I alt 898 udenlandske selskaber på det danske ejendomsmarked står registreret for et samlet overskud efter skat på 6,7 milliarder kr. årligt. Et dansk ejendomsselskab har i gennemsnit et overskud på 2,4 millioner kr., mens ejendomsselskaber fra Luxembourg har et gennemsnitligt overskud på 10,2 millioner kr., skriver Ritzau.

Læs også København indtager førsteplads for flest udenlandske investeringer (+)

Læs også Colliers: Flere milliardhandler på vej i 2019 (+)

Læs også Tre udenlandske investorer bag en tredjedel af boligtransaktioner (+)

Læs også Newsec-direktør tror på comeback til udenlandske investorer i 2. halvår (+)

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Videre til værktøjslinje