Estate Media –

Nyheder – Danmark

PFA ejer en lang række ejendomme, herunder Nørre Voldgade 68 ved Nørreport Station i København med Danske Bank blandt lejerne. Foto: Google Maps

PFA runder 100 milliarder kr. i ejendomme og særlige investeringer

Siden 2010 har Danmarks største kommercielle pensionsselskab femdoblet sine investeringer i ejendomme og alternative investeringer.

Søren Duran Duus

torsdag 17. oktober 2019 13:57

Danmarks største ejendomsinvestor fortsætter med at udvide sine ejendomsinvesteringer. Siden 2010 har PFA femdoblet sine investeringer i ejendomme og alternative investeringer. Med historisk lave renter og usikre fremtidsudsigter på finansmarkederne udgør alternativer og ejendomme en ’central stabiliserende faktor’ for pensionsselskabet.

Siden slutningen af 2015 har PFA arbejdet på at opbygge en stærk portefølje af unoterede investeringer. Derfor har selskabet de seneste år investeret massivt i ejendomme og inden for området af alternative investeringer, så de to områder i dag udgør cirka 20 procent af PFA’s portefølje og har rundet en værdi på mere end 100 milliarder kr.

Det ene ben inden for området af unoterede investeringer er alternativer. Afdelingen for alternative investeringer består i dag af 21 personer, og har i dag opbygget en portefølje på mere end 44 milliarder kr. i unoterede aktier, infrastruktur og kredit. Det har gjort, at PFA de seneste år har været part i nogle af de største og mest omtalte handler inden for alternativer, blandt andet med opkøbet af TDC og investeringer i Nykredit, Interpark, Scandlines, Danmarks Skibskredit og Avantor.

Ejendomsinvesteringer for 57 milliarder kr.
Det andet ben inden for området af unoterede investeringer er ejendomme. PFA har gennem de seneste år opbygget Danmarks største portefølje af ejendomsinvesteringer for godt 57 milliarder kr. (eksklusive tilsagn), der spænder fra udlejningsboliger og kollegier i Danmark til delekontorer i London og laboratoriefællesskaber i USA.

PFA’s ejendomsafdeling tæller i dag 14 medarbejdere, som har fokus på investeringer inden for områder, hvor analyser viser, at der i fremtiden vil komme øget efterspørgsel. Det er for eksempel inden for boliger til det stigende antal seniorer og lager- og logistikfaciliteter i forbindelse med øget internethandel. Desuden arbejder ejendomsafdelingen med at komme tidligst muligt ind i nye investeringer og eventuelt påtage sig noget af udviklingsopgaven for at spare mellemleddet, sikre kvaliteten af byggeriet og skabe mulighed for et højere afkast til kunderne.

– I PFA ser vi ind i fremtidige megatrends med vores ejendomsinvesteringer, og vi har opbygget en diversificeret portefølje, hvor vi er med til at sikre et alsidigt boligudbud i danske vækstbyer i hele landet gennem udlejningsboliger, og hvor vi også tager del i internationale udviklinger inden for for eksempel delekontorkoncepter og understøttelse af øget internethandel. Vi kigger i de kommende år mere mod udlandet, herunder både Europa, Asien og USA. Ejendomme er stabile og meget langsigtede investeringer og udgør derfor en vigtig brik i at kunne skabe gode pensionsopsparinger til kunderne, siger adm. direktør Allan Polack, PFA.

Markante ejendomsinvesteringer de senere år
Eksempler på markante ejendomsinvesteringer de senere år er PFA’s tilsagn om at bygge fire kollegier i landets største uddannelsesbyer, investering i 3.316 udlejningsboliger over hele landet samt køb af Forum på Frederiksberg og Købmagergades Postkontor i København.

45 procent af PFA’s ejendomsinvesteringer ligger i dag i Danmark – 55 procent i udlandet.

Som Estate Pluss har skrevet, voksede den samlede værdi af PFA’s ejendomsportefølje med 9,3 milliarder kr. i 2018, så den ved årets udgang var på 53,1 milliarder kr. (uden tilsagn).

Læs meget mere om PFA i Estate Pluss-serien ’Investor i Ejendom’, hvor vi tidligere i år er gået tæt på pensionsselskabet. Læs investorportrættet Danmarks største ejendomsinvestor: PFA sigter efter investeringer for 77,5 milliarder kr. (+)

Kommentarer

Seneste nyt

Trecifret millionhandel ved Rådhuspladsen i København

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / torsdag 4. juni 2020

Koncenton køber yderligere 154 boliger

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / torsdag 4. juni 2020

Bruttofortjenesten og bundlinjen falder også i Nordicals København

Pluss, Regnskab og resultater, Erhvervsmæglere / torsdag 4. juni 2020

Tetris vil konvertere militært øvelsesterræn til 108 boliger

Bolig, Byudvikling, Bæredygtighed, Investering, Transaktioner / torsdag 4. juni 2020

Pensam tager med opkøb hul på opbygning af cityportefølje af erhvervsejendomme

Pluss, Investering / torsdag 4. juni 2020

Hines løfter sløret for 21.000 kvm stort konverteringsprojekt på Købmagergade

Konvertering, Hotel, København / onsdag 3. juni 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 11. juni kl. 10:00

WEBINAR: Hotelmarkedet efter Corona

- med Christian Kielgast, Peter Haaber og Kamilla Sevel

Onsdag den 17. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet

- investeringer i Vejle, Kolding og Fredericia

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland