Estate Media –

Nyheder – Danmark

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn. Foto: Wilfred Gachau

By & Havn fordobler halvårsresultat til 419 millioner kr. og venter milliardsalg i 2019

Det københavnske udviklingsselskab kommer bedre end forventet ud af 1. halvår 2019.

Udviklingsselskabet By & Havn kommer ud af 1. halvår 2019 med et resultat før dagsværdiregulering af finansielle poster på 419 millioner kr. Resultatet er bedre end forventet af selskabet og 203 millioner kr. bedre end resultatet i 1. halvår af 2018.

Forbedringen skyldes især værdireguleringer af investeringsejendomme som følge af en gunstig udvikling for selskabets portefølje af investeringsejendomme.

Forbedringen i resultatet af den primære drift er endvidere opnået gennem en øget omsætning fra udlejning, parkering og modtagelse af jord i Nordhavnen uden en tilsvarende vækst på omkostningssiden.

Ses der bort fra værdireguleringer af investeringsejendomme, blev resultatet af den primære drift på 110 millioner kr. Pengestrømmen fra den primære drift (målt som ebitda) udgør 165 millioner kr. og dækker dermed de finansielle udgifter i perioden (93 millioner kr.), hvilket er et vigtigt finansielt pejlemærke for By & Havn.

2019-salg på vej mod 1 milliard kr.
I 1. halvår af 2019 er det lykkedes at nedbringe selskabets nominelle gæld inkl. gæld til Københavns Kommune med 192 millioner kr. til 13.082 millioner kr., hvilket blandt andet skyldes, at der fortsat gennemføres salg af byggeretter. Der er således afsluttet salgsaftaler på i alt 318 millioner kr. i perioden. Salgene har resulteret i en samlet avance på 39 millioner kr. Salgene vedrører primært byggeretter i Indre Nordhavn og Ørestad.

By & Havn regner med, at det samlede salg i 2019 rammer omkring 1,0 milliard kr.

Foruden de gennemførte salg af byggeretter har selskabet indgået en del betingede aftaler om salg, der gennemføres i løbet af de næste par år som led i selskabets arealudviklingsaktiviteter.

– Salgsaftalerne indebærer, at selskabets boligbyggeretter har begrænset mulighed for yderligere salg. Det er derfor væsentligt, at selskabet løbende arbejder for, at nye områder gøres salgsklare gennem byplanlægning og investering i infrastruktur. For de kommende år ventes der primært at blive skabt nye salgsmuligheder i Nordhavn ved Levantkaj og Holm 8 ved Kalkbrænderiløbskaj, oplyser By & Havn i forbindelse med sit halvårsregnskab.

Per 30. juni 2019 udgjorde selskabets balance 16.306 millioner kr. mod 15.635 millioner kr. ved årsskiftet.

By & Havn ejes 95 procent af Københavns Kommune og 5 procent af staten.

Læs også Anne Skovbro leverer milliardoverskud i første år ved roret i By & Havn

Læs også Anne Skovbro: Tendens til at vi ser os sure på småting (+)

Salg af byggeretter 2009-2019 (i millioner kr.)

Status per 30. juni 2019

Kilde og grafik: By & Havns halvårsrapport for 1. halvår 2019

Resultater – Udviklingsselskabet By & Havn I/S

By & Havn
Kilde og grafik: By & Havns halvårsrapport for 1. halvår 2019

Læs også By & Havn henter Henrik Steenstrup til nyoprettet direktørstilling

Læs også KPC køber to grunde og bygger 8.000 kvm flerbrugerhus i Københavns Nordhavn

Læs også Agat Ejendomme, By & Havn og Capman vil sælge tilsammen over 45.000 kvm (+)

Læs også By & Havn og PFA planlægger 72.000 kvm i Fiskerhavnen i Sydhavnen

Læs også Ny bydel på Amager med 2.000 træboliger

Læs mange flere regnskabshistorier her

( Besøgt 385 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Heimstaden køber tyske ejendomme for 6,2 milliarder kr.

NYHEDER DANMARK / mandag 21. september 2020

Ejendomsbranchen bliver kørt over igen og igen

Redaktørens blog / fredag 18. september 2020

Bach Gruppen får standset byggeri på Bryggens Bastion

Byggeri, København / fredag 18. september 2020

Jeudan køber kontordomicil for 102 millioner kr. – og afslører planer

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / fredag 18. september 2020

Sexisme – selvfølgelig er det også i ejendomsbranchen

Redaktørens blog / fredag 18. september 2020

Newsec mister tidligere chef for asset management – skifter til ATP

Investering, Virksomheder og mennesker / fredag 18. september 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 24. september kl. 09:00

Finansiering af ejendomme

- strukturering, fremskaffelse og nye aktører

Onsdag den 30. september kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Estate Podcast

Seneste nyheder