Estate Media –

Nyheder – Danmark

Copenhagen Towers
Copenhagen Towers i Ørestad

Niam køber Copenhagen Towers med 54.000 kvm kontorer og 336 hotelværelser af Solstra

Det ikoniske kontor- og ejendomskompleks Copenhagen Towers i Ørestad er solgt i årets hidtil største transaktion med i alt 84.000 kvm til 2,3 milliarder kr.

Kamilla Sevel

fredag 20. september 2019 12:34

Den svenske ejendomsfond Niam har købt kontor- og ejendomskomplekset Copenhagen Towers i Ørestad. De to tårne er solgt for henholdsvis 550 millioner kr. og 1,75 milliard kr., hvilket i alt er en transaktion til 2,3 milliarder kr. eller næsten dobbelt så meget som årets hidtil største. Det svarer til cirka 1,5 million kr. per hotelværelse inklusiv de tilhørende fællesarealer. Med en pris på 1,75 milliard kr. for 54.000 kvm solgte kontorer svarer den del ifølge et hurtigt overslag til knap 34.500 kr. per kvm.

I alt indgår 84.000 kvm i handlen.

Copenhagen Towers består af tre kontorbygninger, herunder det markante 21 etager høje ”North Tower”, og en hotel bygning, også kendt som ”Det sorte Tårn” og især fra den tidligere socialdemokratiske regeringsdannelse, der fandt sted her. Hotellet, Crowne Plaza Copenhagen Towers, der med awards som” World’s Greenest Hotel” og ”Most Cutting Edge Green Hotel in the World” er et forbillede inden for grøn hoteldrift, stod færdigopført i 2009.

Hovedparten af kontorbygningerne, der er LEED Platinum Certificeret, og som i dag huser et antal ”blue-chip”-lejere, blev færdige i 2016. I 2017 var de i spil til at huse EU’s lægemiddelagentur, der i sidste ende endte i Amsterdam.

– Vi er meget tilfredse med at have købt en af de mest prominente nye kontor og hotel ejendomme i København. Vores første prioritet vil være at opretholde og udbygge gode relationer til eksisterende lejere samt at udleje de tilbageværende ledige kontorarealer i husets allerbedste arealer øverst i ”North Tower, siger adm. direktør Fredrik Jonsson, Niam.

Læs også Copenhagen Towers vinder Danish Design Award

Læs også Copenhagen Towers mister lægemiddelagentur – Solstra fortsætter med plan A

Læs også Solstra efter salg af Bella Sky: Vi vil have flere hoteller

Solgt af partnerne i Solstra Capital Partners
Colliers har repræsenteret sælger, Copenhagen Skyline, der er et selskab ejet af partnerne i Solstra Capital Partners.

Crowne Plaza Copenhagen Towers består af et hotel på 366 værelser, og tre kontorbygninger på i alt 54.000 kvm.

– Vi er meget glade for handlen og sætter pris på, at Copenhagen Towers i Niam har fået en professionel og langsigtet ejer. Vi har igennem længere tid oplevet, at både hotelgæster og kontorlejere aktivt tilvælger den grønne agenda. Da netop bæredygtighed gennemsyrer hele Copenhagen Towers-komplekset, har det været glædeligt at opleve, at den type byggeri også står højt på ønskelisten hos de danske og internationale ejendomsinvestorer, siger David Overby, bestyrelsesformand i Copenhagen Skyline og partner i Solstra Capital Partners.

– Sammenbygningen af et internationalt hotel og kontorlokaler har i alle henseender fungeret efter hensigten og kombinationen af bæredygtige kontorlokaler med mulighed for tilkøb af en lang række serviceydelser, er et koncept, der i den grad har bevist sin levedygtighed på erhvervslejemarkedet, siger David Overby.

Transaktionen er årets hidtil største.

– Denne transaktion, som er årets hidtil største, understreger, at der fortsat er stærk investorinteresse for gode investeringsejendomme i Danmark. I samråd med sælger valgte vi at køre en relativt smal proces, hvor vi indbød en snæver kreds af nøje udvalgte potentielle investorer. Der var god interesse for dette særdeles attraktive ejendomskompleks, både fra danske og internationale investorer, siger adm. direktør Peter Winther, Colliers.

Nordic Hotel Consulting har rådgivet Niam i forhold til hoteldelen.

Læs også Investeringsfonde: Sådan opererer Thylander Gruppen og Niam

Læs også Niam lukker rekordstor ejendomsfond på 8,2 milliarder kr.

Læs også Niam vil sælge danske ejendomme for 1 milliard kr. i 2. halvår (+)

Læs også Niam køber boligprojekt i Randers for større trecifret millionbeløb (+)

Læs også Niam vil øge porteføljen med 1 milliard kr. i 2019 (+)

Kommentarer

Seneste nyt

Enighed om 25 procent billige boliger på hospitalsgrund på Frederiksberg

Pluss, Bolig, Byudvikling, København / onsdag 16. oktober 2019

Blackstone udnævner Kenneth Ohlendorff til COO i 360 North

Virksomheder og mennesker / onsdag 16. oktober 2019

CBRE: Transaktionsvolumenen når ikke 50 milliarder kr. i 2019

Pluss, Investering, Transaktioner / onsdag 16. oktober 2019

Thomas Stampe trækker sig som ledende partner i Lundgrens

Advokatbranchen, Virksomheder og mennesker / onsdag 16. oktober 2019

NCC indgår milliardkontrakt med Danica-konsortium om byggeri på Papirøen

Pluss, Entreprenører, København / onsdag 16. oktober 2019

Trist kontorudvikling i Østsjælland: Fra 27.400 tomme kvm til 48.700 på et år

Erhvervsmæglere, Kontor / onsdag 16. oktober 2019

Kommende konferencer

Tirsdag den 22. oktober kl. 09:00

Tagboliger og altaner

– udvikling, projekter og rentabilitet

Torsdag den 24. oktober kl. 09:00

Udviklings- og investeringsmuligheder i jyske byer

- få del i væksten provinsen

Jobmarked

Nyeste opslag

Account Manager

     

Projektleder til konferencer og events

     

     

Projektudviklingsdirektør

       

Estate Podcast


Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland