Estate Media –

Nyheder – Danmark

Kristian Baatrup

Kristian Baatrup fratræder øjeblikkeligt

Adm. direktør og medejer Kristian Baatrup, Landinspektørkontoret Baatrup og Thomsen, er med øjeblikkelig virkning fratrådt.

Søren Duran Duus

mandag 16. september 2019 14:22

Landinspektørkontoret Baatrup og Thomsen meddeler, at Kristian Baatrup dags dato er fratrådt sin stilling i virksomheden. Beskeden kommer uventet og pludseligt, men partner og landinspektør Ulrik Thomsen vil ikke komme ind på nogen former for forhold omkring udmeldingen.

– Jeg kan ikke komme ind på det, siger en fåmælt Ulrik Thomsen.

Ifølge ham ’er baggrunden for beslutningen fortrolig’.

I en mail rundsendt til kunder og samarbejdspartnere oplyser Ulrik Thomsen følgende om det afbrudte samarbejde med Kristian Baatrup:

– I fratrædelsesaftalen er vi blevet enige med Kristian Baatrup om ikke at fortælle om baggrunden for, at han er fratrådt, så det kan vi naturligvis ikke komme nærmere ind på. Men vi kan godt sige, at ifølge aftalen må Kristian ikke have kontakt til vores kunder. En overtrædelse af dette vil få juridiske konsekvenser.

Der er ikke andre ændringer af ledelsen, og virksomhedens drift fortsætter uændret, oplyser Ulrik Thomsen. Det er endnu ikke afklaret, hvem der overtager som CEO, men Ulrik Thomsen afviser, at ændringerne i Landinspektørkontoret er kommet som et chok.

– Det er ikke afklaret, hvem der tager over som CEO. Men vi er ikke i chok. Virksomheden videreføres, og vi har en masse dygtige medarbejdere, som nok skal tage over, siger Ulrik Thomsen.

I 2004 blev Kristian Baatrup ansat i Landinspektørkontoret. I 2007 overtog han halvdelen af aktieposten fra Per Nielsen og har indtil i dag fungeret som adm. direktør og været virksomhedens ansigt udadtil. Han har også været en aktiv del af Den Danske Landinspektørforening og blandt andet stået i spidsen for en større rekrutteringskampagne. Han er endvidere mediator-uddannet og ekstern lektor på Aalborg Universitet. I sin tid i spidsen for Landinspektørkontoret har firmaet blandt andet udvidet med en afdeling i København.

Endnu ingen afklaring om ejerforhold
Landinspektørkontoret Baatrup og Thomsen landede i 2018 et overskud på 6,8 millioner kr. før skat mod 4,9 millioner i 2017. Det skete med en bruttofortjeneste på henholdsvis 18,1 millioner kr. og 14,6 millioner året før.

De reelle ejere af Landinspektørkontoret er Kristian Baatrup (30 procent), Ulrik Thomsen (30 procent), Rasmus Rask Søndergaard (30 procent), Jens Munk Petersen (5 procent) og Bo Jul Baandhagen Nielsen (5 procent).

De fremtidige ejerforhold er omfattet af en gensidig fortrolighedsaftale. Lige nu står Kristian Baatrup fortsat til at eje knap en tredjedel.

– Det er korrekt. Sådan er det lige nu. Jeg kan i øvrigt kun henvise til en gensidig fortrolighedserklæring, siger Ulrik Thomsen.

– Man plejer ofte at skrive i den slags udmeldinger, som er kommet i dag, at ophøret af samarbejdet er sket i god ro og orden. Er det tilfældet i denne sag?

– Det må du jo selv tolke, siger Ulrik Thomsen til Estate Media.

Landinspektørkontoret Baatrup og Thomsen løser alle former for landinspektør- og landmåleropgaver i Nordsjælland og har afdelinger i København, Helsingør og Gilleleje.

Seneste navnenyheder:

Klaus Kaae stopper som leder af NCC’ store forretningsområde Building Nordics

EDC Projekt Poul Erik Bech henter erfaren kraft som ny partner

Newsec ansætter chef i nyoprettet stilling

Blackstone udnævner Ole Markussen til CFO i 360 North

Farvel til Tony Christrup efter 8 år på formandsposten

Læs mange flere navnenyheder her

Kommentarer

Seneste nyt

Enighed om 25 procent billige boliger på hospitalsgrund på Frederiksberg

Pluss, Bolig, Byudvikling, København / onsdag 16. oktober 2019

Blackstone udnævner Kenneth Ohlendorff til COO i 360 North

Virksomheder og mennesker / onsdag 16. oktober 2019

CBRE: Transaktionsvolumenen når ikke 50 milliarder kr. i 2019

Pluss, Investering, Transaktioner / onsdag 16. oktober 2019

Thomas Stampe trækker sig som ledende partner i Lundgrens

Advokatbranchen, Virksomheder og mennesker / onsdag 16. oktober 2019

NCC indgår milliardkontrakt med Danica-konsortium om byggeri på Papirøen

Pluss, Entreprenører, København / onsdag 16. oktober 2019

Trist kontorudvikling i Østsjælland: Fra 27.400 tomme kvm til 48.700 på et år

Erhvervsmæglere, Kontor / onsdag 16. oktober 2019

Kommende konferencer

Tirsdag den 22. oktober kl. 09:00

Tagboliger og altaner

– udvikling, projekter og rentabilitet

Torsdag den 24. oktober kl. 09:00

Udviklings- og investeringsmuligheder i jyske byer

- få del i væksten provinsen

Jobmarked

Nyeste opslag

Account Manager

     

Projektleder til konferencer og events

     

     

Projektudviklingsdirektør

       

Estate Podcast


Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland