Estate Media –

Nyheder – Danmark

Klaus Kaae. Foto: NCC

Klaus Kaae stopper som leder af NCC’ store forretningsområde Building Nordics

Ny Business Area Manager i Building Nordics tiltræder senest 1. februar 2020. Topdirektør takker Klaus Kaae for 34 år i NCC.

Klaus Kaae stopper som leder af NCC’ forretningsområde Building Nordics. Samtidig er Catarina Molén-Runnäs blevet udnævnt som ny Business Area Manager i Building Nordics. Hun begynder i NCC senest 1. februar 2020, hvor hun afløser Klaus Kaae.

Ifølge oplysninger fra NCC har 59-årige Klaus Kaae ’besluttet at trække sig tilbage fra sin operationelle rolle’ som leder af forretningsområdet efter en lang karriere i NCC. Han vil fortsat fungere som seniorrådgiver.

– Klaus Kaae har spillet en vigtig rolle i at forme udviklingen, ikke kun i NCC, men i hele branchen i Danmark og Norden gennem sine 34 år i NCC. Jeg glæder mig over, at han fortsat vil bidrage til NCC i en ny rolle, men jeg vil gerne allerede nu takke ham for hans store indsats, siger adm. direktør Tomas Carlsson, NCC.

Ny Business Area Manager
Catarina Molén-Runnäs bliver ny Business Area Manager i Building Nordics. Hun kommer fra Nordic Choice Hotels, hvor hun i seks år har været CPO (Chief Property Officer) og CEO for Nordic Property Management.

– Jeg ser virkelig frem til at komme tilbage til NCC, hvor jeg begyndte min karriere, for at påtage mig denne rolle. Jeg har arbejdet på nordisk plan siden 2004, og jeg kan se et stort potentiale i fortsat at udvikle NCC i Danmark, Norge og Finland, siger Catarina Molén-Runnäs.

Catarina Molén-Runnäs har solid erfaring fra alle de nordiske lande. Hun begyndte sin karriere i NCC og har siden arbejdet inden for ejendomsudvikling på tværs af Norden. Hun er uddannet ingeniør fra det tekniske universitet KTH i Stockholm.

– Jeg byder Catarina Molén-Runnäs velkommen tilbage i NCC. Der er store vækstmuligheder for Building Nordics i alle tre lande, hvor hendes erfaring vil være værdifuld, siger Tomas Carlsson.

Opsplitning af NCC Building i 2018
I september 2018 meddelte NCC, at den nordiske entreprenørkoncern med svensk hovedkontor ændrede koncernstruktur, så det hidtidige forretningsområde NCC Building blev opdelt i henholdsvis Building Sweden og Building Nordics.

Opsplitningen skete for at give ’hver enhed bedre betingelser for at opnå rentabel vækst.’

I den forbindelse blev daværende Business Area Manager i NCC Building, Klaus Kaae, Business Area Manager i Building Nordics, som i slutningen af 2017 havde et salg på cirka 14 milliarder svenske kr. og omkring 2.350 ansatte.

Læs mere i NCC opsplitter sit største forretningsområde – og får ansvarlig dansker

Læs også NCC nedskriver for 1,1 milliard kr.

Seneste navnenyheder:

EDC Projekt Poul Erik Bech henter erfaren kraft som ny partner

Newsec ansætter chef i nyoprettet stilling

Blackstone udnævner Ole Markussen til CFO i 360 North

Farvel til Tony Christrup efter 8 år på formandsposten

En bæredygtig arkitekt kommer i spidsen for Byggesocietetet (+)

Læs mange flere navnenyheder her

Kommentarer

Seneste nyt

Franske Artelia Group køber MOE

Rådgivere, Transaktioner / torsdag 5. december 2019

Henning Larsen-team vinder 219.000 kvm stor træbydel på Amager Fælled

Arkitektfirmaer, Bolig, Bæredygtighed, København / torsdag 5. december 2019

Boligministeren vil stramme paragraf 5, stk. 2 med fire ændringer

Renovering, Bolig / torsdag 5. december 2019

Tysk ejerfamilie af Rosengårdcentret tæt på første hotelkontrakt i Danmark – ser flere muligheder

Pluss, Hotel, Investering / torsdag 5. december 2019

C. F. Møller åbne kontor i Sydsverige

Arkitektfirmaer / torsdag 5. december 2019

5.2-stramningsforslag: ’Det er ikke et stop mod spekulanter, men mod handel’

Bolig, Udlejning / torsdag 5. december 2019

Kommende konferencer

Mandag den 9. december kl. 09:00

Værdiansættelse af investeringsejendomme

- metoder, opgaver og begrænsninger

Tirsdag den 14. januar kl. 09:00

Investering i lager- og logistikejendomme 

- investering, udvikling og nye knudepunkter

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland