Estate Media –

Nyheder – Danmark

Gellerupparken. Foto: Wikipedia

3.645 flere boliger på vej i de 15 mest udsatte boligområder

Alle udviklingsplaner indeholder en milepælsplan, som ministeriet vil følge op på hvert år med henblik på at indfri målsætningen i parallelsamfundsaftalen.

Søren Duran Duus

onsdag 11. september 2019 11:57

Boligminister Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, har tirsdag – med opbakning fra aftaleparterne – godkendt udviklingsplanerne for omdannelse af de 15 mest udsatte boligområder i Danmark. Ministeren glæder sig over, at omfanget af nedrivninger er begrænset, og at der samlet kommer flere boliger.

Som følge af aftalen mellem S, SF, DF, V, LA og K om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund, skal de mest udsatte boligområder, nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent i 2030.

1. juni modtog Transport- og Boligministeriet 15 udviklingsplaner fra kommuner og boligorganisationer. Det er ifølge boligministeren en stor succes, at samtlige 15 kommuner og boligorganisationer har indsendt fælles udviklingsplaner, som opfylder målet for nedbringelse af almene familieboliger. Udviklingsplanerne skitserer, hvordan man lokalt vil omdanne boligområderne, for eksempel ved at etablere nyt privat byggeri og omdanne til ældre- og ungdomsboliger.

– Kommuner og boligorganisationer vil bruge alle lovgivningens redskaber til at omdanne de udsatte boligområder til velfungerende bydele. Særligt nybyggeri benyttes i stort omfang. Med over 10.000 nye boliger – inklusive erhvervsenheder – sker der en nettotilvækst på i alt 3.645 nye boliger i de 15 boligområder samtidig med, at der tilføres en stor del erhverv til områderne, oplyser boligminister Kaare Dybvad.

6.000 nye boliger i de tre største byer
Særligt i de tre største byer sker der et stort omfang af nybyggeri. Her vil der blive bygget cirka 6.000 nye boliger. Det betyder, at der er en nettotilvækst på 3.700 nye boliger i de fem boligområder, som ligger i København, Aarhus og Odense.

– Der har været talt meget om nedrivning i forbindelse med parallelsamfundsaftalen og udviklingsplanerne. Derfor er jeg glad for, at de lokale parter vil anvende alle de redskaber, lovgivningen tilbyder – og særligt at nybyggeri anvendes i så stort omfang. Det er jeg meget tilfreds med, siger boligministeren.

Alle udviklingsplaner indeholder en milepælsplan, som ministeriet vil følge op på hvert år med henblik på at indfri målsætningen i parallelsamfundsaftalen om, at der i 2030 ikke skal være dét, der i lovgivningen kaldes ghettoområder.

Følges den godkendte plan ikke, kan ministeren gribe ind med henblik på at sikre fremdriften og realisere omdannelsen.

Læs også 1.600 private boliger skal bygges i Vollsmose – søger investor eller flere

Læs også Ny boligminister dropper ordet ’ghetto’

Læs også Klumme: Alle venter på Kaare Dybvad

Læs også Brancheforeningen rækker hånden ud mod ny boligminister

Læs også Byggesocietetet: Vi har længe savnet et boligministerium

Kommentarer

Seneste nyt

Ugen i ejendom: Koncepternes tid, rekordsalg og nye tider i Blackstone

Ugen i ejendom / fredag 13. september 2019

Agat lander halvårsunderskud på 25,5 millioner kr.

Pluss, Regnskab og resultater, Projektudvikling / fredag 13. september 2019

Blackrock reducerer udvidelse af shoppingcenter med 14.000 kvm – i første omgang

Pluss, Investering, Retail / fredag 13. september 2019

Boligminister besøger boligejendomme på Frederiksberg før Blackstone-overtagelse

Investering, København / fredag 13. september 2019

Blackstone lukker rekordstor ejendomsfond på 140 milliarder kr.

Pluss, Investering / fredag 13. september 2019

Newsec ansætter chef i nyoprettet stilling

Erhvervsmæglere, Virksomheder og mennesker / torsdag 12. september 2019

Kommende konferencer

Onsdag den 18. september kl. 09:00

Alternative boformer og bofællesskaber

- fremtidens boligbyggeri - plangrundlag og udvikling

Tirsdag den 24. september kl. 09:00

Kommuneplan 2019

- nye rammer og muligheder for udvikling af København

Jobmarked

Nyeste opslag

Regional byggeleder til Ejendomskontor Kolding

       

Estate Podcast


Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland