Estate Media –

Nyheder – Danmark

Hotel Marienlyst.
Hotel Marienlyst

Artha sælger Marienlyst Strandhotel til svenske Midstar

Omsætningen er steget fra 70 millioner til forventet 155 millioner kr. i 2019. Midstar køber ejendommen og ESS skal stå for driften.

Kamilla Sevel

torsdag 22. august 2019 23:00

Efter en succesfuld turnaround og blot 2 års ejerskab, sælger kapitalforvalteren Artha 1. oktober 2019 sammen med de tilknyttede danske investorer herunder Borris Tangaa Nielsen, Marienlyst Strandhotel, til den svenske kapitalforvalter og hotelinvestor Midstar i en handel, der ventes at indbringe investorerne bag et solidt afkast på næsten 50 procent.

I  august 2017 købte en gruppe af danske investorer med kapitalforvalteren Artha i spidsen Marienlyst Strandhotel i Helsingør.

Efter blot to års ejerskab, en omfattende renovering og en intensiv turnaroundder på rekordtid har bragt det kendte badehotel i Helsingør tilbage til fordums storhed, er det blevet tid til endnu et ejerskifte, og det vækker stor begejstring hos sælgerne, der med salget til den svenske kapitalforvalter og hotelinvestor Midstar AB for et uoplyst beløb på den gode side af 500 millioner kr. kan realisere og fordele et afkast på 50 procent imellem parterne.

– Vi havde oprindeligt en tidshorisont på 5 år, men eksekveringen af strategien har været så succesfuld, at den ideelle fremtidige ejer er klar til at tage over efter kun 2 år. Vi er også meget stolte over, at vi med vores turnaround er lykkedes med at bringe Marienlyst tilbage i rampelyset som Nordsjællands grande dame og skabe værdi i lokalsamfundet med øget turisme og flere arbejdspladser, siger  Jan Severin Sølbæk, adm. direktør i Artha Holding, som sender en særlig hilsen til ejendomsudvikleren Falk-Rønne Kierkegaard, der introducerede Artha for opkøbsmuligheden tilbage i 2017 og selv gik med i ejerkredsen i forbindelse med opkøbet.

– I Midstar AB ser vi en kompetent ny ejer, der om nogen ved, hvor hotellet skal hen på sin næste rejse – og hvordan man kommer derhen, siger Jan Severin Sølbæk.

Artha forvalter over 12 milliarder kr. på vegne af cirka 500 danske velhavere, har med sin Selection-afdeling efterhånden gjort det til en vane at overraske markedet med særlige, håndplukkede investeringscases som eks. opkøbet og salget af busselskabet Umove samt renoveringen af Holsteins Palæ i København.

Artha beskriver selv sin succes som en brancheagnostisk investeringstilgang, hvor hemmeligheden bunder i snusfornuftig forretningssans og et ambitiøst, aktivt ejerskab med en kompetent bestyrelse og en handlekraftig ledelse.

– Vores styrke har været, at vi har formået at kombinere business og pleasure bedre end resten af konkurrenterne. Under Arthas ejerskab har vi formået at løfte omsætningen fra 70 millioner kr. i 2017 til 132 millioner kr. i 2018, og i 2019 under det nye ejerskab forventer vi at runde 155 millioner kr. i omsætning, siger adm. direktør Michael Lauritsen, der har været primus motor for den store omstilling af hotellet, og som fortsætter som øverste chef for Strandhotel Marienlyst gennem svenske ESS Group, der blandt andet står bag det svenske modstykke, Ystad Saltsjöbad.

Udvider med 50 hotelejerlejligheder

Foruden tilføjelsen af 94 værelser med udbygningen af en ny fløj og en gennemgribende renovering fra kælder til kvist, har et af de helt store trækplastre været tilføjelsen af Marienlyst Strandspa.

Ifølge Jan Severin Sølbæk stopper udviklingen af Marienlyst ikke med Arthas exit – tværtimod:

– Udviklingen fortsætter, og det sker blandt andet med tilføjelsen af endnu en fløj med 50 nye hotelejerlejligheder – et projekt som vi i Artha og den tidligere ejerkreds kommer til at forestå i et separat selskab, mens Marienlyst Strandhotel bliver drevet videre af ESS Group, der om nogen ved, hvordan man skal drive et hotel som Marienlyst, siger Jan Severin Sølbæk.

For mange i ejendomsbranchen bliver der mulighed for selv at se Marienlyst an. På torsdag åbner Ejendomsdagene med 225 deltagere fra hele ejendomsbranchen til et tætpakket fagligt program, og det bliver holdt på netop Marienlyst.

KPMG har assisteret Midstar med finansiel- og skattemæssig rådgivning. Nordic Hotel Consulting har rådgivet Artha og de øvrige ejere i salgsprocessen.

Læs også Ejendomsdagene flytter til Hotel Marienlyst

Læs også Marienlyst udvider igen – denne gang med 55 værelser

Læs også Artha køber halvdelen af Hotel Marienlyst for tre-cifret millionbeløb

Læs også Fynsk rigmand redder Hotel Marienlyst i Helsingør

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Dades-ejet domicil omsider fuldt udlejet

Kontor, Udlejning / fredag 22. november 2019

Nye partnere i Aart uden ejerandel

Pluss, Arkitektfirmaer, Virksomheder og mennesker / fredag 22. november 2019

PFA bygger flerbrugerkontorer for 381 millioner kr. i Odense

Byggeri, Investering, Kontor, Odense / fredag 22. november 2019

Indflydelsesrig storcenter-familie i ny hotelinvestering – har kurs mod Norden

Pluss, Hotel, Investering, Retail / fredag 22. november 2019

Heimstaden finder ny finansdirektør

Virksomheder og mennesker / fredag 22. november 2019

Én parkeringsplads til ejerboliger – en halv til andelsboliger

Parkering, Byudvikling / fredag 22. november 2019

Kommende konferencer

Tirsdag den 26. november kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i København mod 2020

- vi går tæt på den aktuelle udvikling og tendenser i markedet

Mandag den 9. december kl. 09:00

Værdiansættelse af investeringsejendomme

- metoder, opgaver og begrænsninger

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Projektudviklingschef

     

     

Projektudviklingsdirektør

       

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland