Estate Media –

Nyheder – Danmark

Ugen i Ejendom: Går det dårligt – næh…ikke rigtigt

Opbrud og nyt samarbejde i mæglerbranchen og investeringer i Proptech prægede ugen, hvor markedet vågnede op igen efter sommerslumren

Kamilla Sevel

fredag 16. august 2019 23:45

I denne uge kom der en opringning fra en brancheaktør, der spurgte om jeg ikke snart kunne skrive noget om, at det faktisk ikke går dårligt i ejendomsmarkedet. Det er sådan lidt den omvendte verden. Billedet af en journalist er jo ofte en, der stereotypisk er sat i verden for at advare om tingenes rette sammenhæng og hvad der går dårligt, netop så man ikke overser noget.

Men opringningen var sådan set berettiget. For nylig tikkede der nemlig også en pressemeddelelse ind om, at ejendomsmarkedet ikke er helt dødt endnu. Nej for pokker da. Det er det da ikke.

Der er usikkerhed over Trumps sabelraseri, Tysklands stagnation og et Brexit, man stadig ikke ved, hvad indebærer. Og på den hjemlige bane er der usikkerhed i forhold til, hvordan skattesystemer, §5, stk 2 regler og nye vurderinger lander. Men når det er sagt, så er der masser – og her mener jeg virkelig masser – af kapital i markedet. Placeringsbehovet er enormt, og de ovennævnte faktorer påvirker aktiemarkedet mere end ejendomsmarkedet. Samtidig er obligationerne dyre og renterne lave, så det er heller ikke vejen frem.

Så nej – ejendomsmarkedet har det nøgternt set fint. Når jeg så skriver sådan noget, så kan jeg naturligvis ikke lade være med at tænke tilbage til efteråret 2008, hvor jeg i en reportage fra messen Expo Real fik refereret, at der var tale om en finanskrise – ikke en ejendomskrise. Det var en klar fejltolkning. Men der er vi altså ikke nu.

En af ugens mest læste nyheder viser, hvor meget kapital, der er i markedet, og måske også hvor meget fokus der er på at jagte de aktivgrupper, hvor der er bare lidt afkast. Niam kunne denne uge offentliggøre, at de lukkede Nordens største fond med en indskudt kapital på over 8 milliarder kr.

Læs også Niam lukker rekordstor fond på 8,2 milliarder kr.

Ugens største og mest overraskende ejendomsnyhed var Trumps angivelige tanker om at give et tilbud på at købe Grønland. Det åbner omvendt for helt nye perspektiver for ejendomsbranchens potentielle indkøb, hvis man sådan kan gå og købe hinandens lande, byer eller hvad det nu kan være.

Tilbage i virkeligheden kom ugens mest læste nyhed fra mæglerbranchen. Der er kun få markante store projektmæglere, og en af dem har indtil for nylig været Danbolig Niels Hald. I februar kom det frem, at nogle mæglere i firmaet havde fingeret fremvisninger på en række sager og oveni sager om opgørelse af brutto/netto forhold i efteråret, blev det tydeligvis for meget for Nordea og Danbolig-kædesamarbejdet.

Selvom Torben Hald stadig ikke føler han har fået en god forklaring, og Danbolig ikke er interesseret i at uddybe sagen, så har det konkret givet anledning til en række overvejelser, som umiddelbart er fornuftige. Det gælder for eksempel Torben Halds tanker omkring, hvorvidt han var kommet for langt fra forretningens kerne, når han ikke vidste, hvad der skete “på gulvet”. Men det gælder også hele tanken om at splitte koncernen op, så den enkelte mæglerdisciplin erhverv, projektsalg og boligsalg, bliver et selvstændigt set-up.

Læs også Årlige vurderinger for 32 milliarder kr. (+)

Læs også Alice Lotinga: – Jeg glæder mig til, at det bliver helt mit eget

Læs også – Vi fik jo trusler på livet (+)

Læs også Danbolig København bliver splittet op i tre selskaber

Selvom jeg indledte denne artikel med at påpege, at det ikke nødvendigvis går dårligt, så er der ingen tvivl om, at priserne er under pres. Især lejepriserne og især i København. Alt andet lige kommer det til at stille større krav til dem i frontlinjen, der kommer til at løbe hurtigere. Omvendt kan de også vinde forretning på at tackle det rigtigt – for for bare få år siden var udlejning ikke nødvendigvis noget, der lå hos en mægler, men oftere hos en administrator eller hos udviklere/ejendomsselskaber selv.

Nu kommer Stad Projekt og Stad Erhverv og vil helt sikkert forsøge at fastholde den samme position, som de havde som del af Danbolig Niels Hald.

Og når nu vi er ved mæglerbranchen og et marked i forandring, så blev en af ugens mest læste nyheder også den om, at flere mæglere nu kan sælge byggeretter i Høje Taastrup C for Danske Shoppingcentre og Ejendomsselskabet Norden, der her er kommet lidt udenfor sin sædvanlige komfortzone i centrum af København. Vi ser det ofte i udlandet, men sjældent i Danmark, at flere mæglere er på samme sag. Men sålænge det er transparent og mæglerne kender hinandens tilknytning og eksistens, så kan det sagtens være en fordel for sælger – og i virkeligheden også for mæglerne, der får mere på paletten, selvom de ikke lige har eneret.

Læs også Endnu en aktør skal mægle byggeretter i Høje Taastrup C

Norden er ikke de eneste, der er blevet smålune på områder udenfor den inderste københavnske ringvej. I denne uge meldte endnu en bygherre sig klar til at bygge i Brøndby.

Læs også Ny bygherre melder sig på banen i den nye bydel Kirkebjerg (+)

En anden spændende historie denne uge var nyheden om, at Jakob de Linde, Olav de Lindes søn, nu vil bruge en del penge på start-ups i ejendomsbranchen. Indtil videre har PropTech mest været et udenlandsk begreb i dansk ejendom, men at der faktisk er nogen, der er interesseret i det – og vel at mærke også har kapitalen – er rigtig interessant. Det kan være med til at skabe løsninger, der kan gavne hele branchen, fordi ejendommene og driften bliver smartere. Samtidig er det glædeligt, at de Linde generationerne kan samarbejde på tværs, så den enorme erfaring, der ligger i de sidste 30 års udvikling af ejendomme og af ejendomsbranchen bliver bragt med ind i de potentielt nye løsninger.

Læs også Jakob de Linde ser gode muligheder i start-ups

Læs også Olav de Lindes søn opretter investeringsselskab og går ind i proptech (+)

Læs også Olav de Linde overdrager virksomhed til børn og offentliggør regnskab for første gang (+)

En af de PropTech-virksomheder, som Jakob de Linde har investeret i, er Brickshare, som sælger almindelige boliger som investeringsobjekter og dermed med relativt små indskud. En anden start-up Kameo har til gengæld skabt en crowdfunding-platform, som Real Capital nu forsøger sig med for at bygge rækkehuse i det nye udviklingsområde Nærheden. Det bliver interessant at se, om det lykkes.

Læs også Nye Nærheden-boliger skal finansieres via crowdfunding

Begge teknologiske platforme er stadig “in the making” i forhold til virkelig at få fat i markedet, men på sigt kan metoden få væsentlig indflydelse på den måde især mindre ejendomme bliver finansieret på.

Ikke alene har vi så fået en boligminister, der har indblik i ejendomsbranchen. I denne uge fik vi sørme også en boligordfører fra det største oppositionsparti med ejendomsmæglerbaggrund. Det bliver spændende at se om de to kan finde noget at være enige om.

Læs også Overrasket ejendomsmægler er Venstres nye boligordfører

Endelig var en af de mest læste nyheder også igen påmindelsen om at nå at stemme om, hvem der skal modtage Estate Media Priserne. Det var tydeligt at se, at mange kom tilbage fra ferie i denne uge. På søndag lukker afstemningen, så nu det nu.

Læs også Sidste chance: Stem nu! 

Sådan gik Ugen i Ejendom.

Velkommen tilbage til de mange, der kom fra ferie denne uge og rigtig god weekend!

 

Kommentarer

Seneste nyt

Ugen i ejendom: Koncepternes tid, rekordsalg og nye tider i Blackstone

Ugen i ejendom / fredag 13. september 2019

Agat lander halvårsunderskud på 25,5 millioner kr.

Pluss, Regnskab og resultater, Projektudvikling / fredag 13. september 2019

Blackrock reducerer udvidelse af shoppingcenter med 14.000 kvm – i første omgang

Pluss, Investering, Retail / fredag 13. september 2019

Boligminister besøger boligejendomme på Frederiksberg før Blackstone-overtagelse

Investering, København / fredag 13. september 2019

Blackstone lukker rekordstor ejendomsfond på 140 milliarder kr.

Pluss, Investering / fredag 13. september 2019

Newsec ansætter chef i nyoprettet stilling

Erhvervsmæglere, Virksomheder og mennesker / torsdag 12. september 2019

Kommende konferencer

Onsdag den 18. september kl. 09:00

Alternative boformer og bofællesskaber

- fremtidens boligbyggeri - plangrundlag og udvikling

Tirsdag den 24. september kl. 09:00

Kommuneplan 2019

- nye rammer og muligheder for udvikling af København

Jobmarked

Nyeste opslag

Regional byggeleder til Ejendomskontor Kolding

       

Estate Podcast


Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland