Foto: Lærke Andersen

Flerbrugerhuse skaber ledig kontorplads i Københavns Omegn

Selvom Danmark er i et økonomisk opsving, vælger mange lejere at udskifte deres store kontorlejemål med små. Københavns omegn oplever udviklingen i fuld effekt.

– Københavns omegns udbud af kontorkvadratmeter er steget 8 procent det seneste kvartal. Samtidig er deres antal af lokaler i udbud faldet med 2 procent. Udviklingen er ikke unik for Københavns omegn, på landsplan ses en lignende udvikling. Antallet af kontorkvadratmeter i udbud steget med ca. 4 procent, mens antallet af lokaler i udbud er faldet med 1 procent, siger analytiker Nicholas McFall fra Ejendomstorvet.dk.

Med en stigning på 32.300 kvm har Københavns omegn oplevet den største stigning i udbuddet af kontorlokaler i over fire år. Erhvervsmæglere i Københavns omegn nikker genkendende til udviklingen, og peger på effektivisering af virksomhedernes arealer som den primære årsag til udviklingen.

– I øjeblikket er det lejerne, som sætter kravene, men specielt flerbrugerhusene er blevet meget populære. Mange af dem er nye med flotte og moderne lokaler, som er det, lejerne leder efter. Denne løsning giver virksomhederne mulighed for at skære ned på arealforbruget til fordel for fælles arealer. Samtidig bliver flerbrugerhusene også en mere fleksibel løsning for lejerne, siger Mark Backhausen, medejer af Ibo Erhvervsmæglere.

Lejerne er blevet mere bevidste omkring, hvad de ønsker af deres lokaler, og f.eks. åbningen af nybyggeri har været med til at give lejerne flere muligheder. Ifølge Danmarks Statistik har Københavns omegn 48.400 kvm erhvervslokaler under konstruktion og 7.600 nye kvm er åbnet i det første kvartal af 2019.

– Virksomhederne søger at effektivisere deres pladsbrug, de søger mere målrettet efter det lejemål, som passer specifikt til dem. De tager kun, hvad de skal bruge. Men det skal også siges, at lejerne gerne vil have skræddersyet deres lejemål, og ofte stiller nogle urentable krav til udlejerne, siger Jan Dupont, indehaver af 2Collums.

Læs også Københavnerforstad jubler over nyt kontorhotel: – Skaber plads til vækst

Læs også Officehub: Kontormarkedet kan udvikle sig uden om en krise (+)

Læs også Rekordhøj kontorbeskæftigelse giver branchen ekstra milliardindtægt

Læs også Nordicals: Sådan optimerede vi centralt placeret kontorejendom (+)

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder