Estate Media –

Nyheder – Danmark

Salg af ejerlejligheder faldet 17 procent på to år

Ikke siden 2014 har antallet af handler i Danmark i løbet af 1. halvår været så lavt.

Søren Duran Duus

mandag 29. juli 2019 7:08

Mens hus- og sommerhussalget på det private marked har fuld fart på, er farten faldende på området for ejerlejligheder. Således viser nye halvårstal fra Boligsiden, at der i løbet af årets første seks måneder er blevet handlet i alt 4.667 ejerlejligheder i Danmark.

Det betyder, at salget ligger syv procent under sidste års niveau, hvor der blev lukket 4.909 handler i 1. halvår. I forhold til 1. halvår 2017 er faldet 17 procent.

– Handelstallene for 1. halvår i år ligger på et niveau, der betyder, at vi skal helt tilbage til 2014 for at finde et lavere antal handler for perioden. Det bliver jævnligt diskuteret, hvorvidt udviklingen på markedet for ejerlejligheder er sund eller det modsatte. Men uanset hvordan man vender og drejer det, er en opbremsning i salget en indiskutabelt positiv ting, hvis målet er at undgå overophedede priser, som netop har været frygten, siger boligøkonom og kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden, til Boligsiden.

Hun peger på indførelsen af mere restriktive låneregler på det københavnske marked som den primære årsag til, at salgstallene ligger under sidste års niveau i fem ud af de seneste seks måneder.

Boligpriser kan ikke følge med
– Når priserne er høje, og det bliver sværere at optage store realkreditlån, daler handelsaktiviteten. Det betyder samtidig, at man som sælger må nedjustere sine forventninger til en salgspris, hvis man gerne vil sælge hurtigt, og det halter det nok lidt med, siger Birgit Daetz.

Boligpriserne er over en bred kam steget betragteligt henover de seneste år. Særligt i de store byer har priserne fået et løft i tiden efter rentefaldet i begyndelsen af 2015.

– Udviklingen i ejerlejlighedspriserne har dog artet sig en smule anderledes end på det øvrige boligmarked, idet de er bremset op. Og derfor ser vi, at også den samlede købesum for samtlige handler af ejerlejligheder i 1. halvår ligger under sidste års niveau, siger Birgit Daetz.

I år er der solgt ejerlejligheder for 12 milliarder kr. i 1. halvår, mens transaktionssummen sidste år var 13 milliarder kr. svarende til et fald på 7,2 procent, oplyser Boligsiden.

Salget af ejerlejligheder i København og Aarhus:

  • I Københavns Kommune blev der fra januar til og med juni måned solgt 2.725 ejerlejligheder. Til sammenligning blev der i samme periode sidste år solgt 3.002 styks. Det er et fald i salget på 9,2 procent
  • Salgstallet for ejerlejligheder i Aarhus Kommune i første halvår 2019 lyder på 934 handler. Sidste år blev der i alt lukket 1.002 handler i perioden. Nedgangen i salget ligger dermed på 6,8 procent, som er en anelse under landsgennemsnittet på 7,1 procent

Læs også Colliers: Transaktionsvolumen falder fra 30 til 19 milliarder kr. på halvt år

Læs også Metroen løfter københavnske boligpriser (+)

Kommentarer

Seneste nyt

Henning Larsen opsøgte Rambøll: Vi er nødt til at have flere og andre kompetencer

Pluss, Arkitektfirmaer, Rådgivere / torsdag 12. december 2019

Henning Larsen-direktør efter opkøb: Vi beholder vores værdisæt og arkitektonisk tilgang

Pluss, Arkitektfirmaer, Rådgivere / torsdag 12. december 2019

Aktiv investor køber 12.225 kvm stort kontorbyggeri på Vestegnen for kvart milliard

Investering, Kontor, Transaktioner / onsdag 11. december 2019

Jeudan får ny direktør som led i generationsskifte – kommer fra chefstilling hos hovedejeren

Pluss, Virksomheder og mennesker / onsdag 11. december 2019

Agat lander underskud på 24 millioner kr. for 1.-3. kvartal

Regnskab og resultater / onsdag 11. december 2019

Tysk investor køber 4.200 kvm stor boligudlejningsejendom i Høje Taastrup

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / onsdag 11. december 2019

Kommende konferencer

Tirsdag den 14. januar kl. 09:00

Investering i lager- og logistikejendomme 

- investering, udvikling og nye knudepunkter

Torsdag den 16. januar kl. 09:00

Retail 2020

- nyeste trends og tendenser i et butiksmarked under hastig forandring

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland