Estate Media –

Nyheder – Danmark

Estate Media Priserne: Fem kæmper om at blive årets unge talent – giv din stemme

Som optakt til prisuddelingen i august zoomer redaktionen denne gang ind på de nominerede til ’Årsprisen 2019’, hvor der i år er fokus på unge talenter.

Søren Duran Duus

fredag 26. juli 2019 12:38

For ottende år i træk uddeler Estate Media den 29. august priser til en række profiler i branchen, der på forbilledlig vis har været med til at vise best practice inden for sit felt. Gå direkte til afstemningen her

Som optakt til prisuddelingen zoomer redaktionen denne gang ind på de nominerede til ’Årsprisen 2019’, hvor der i år er fokus på at finde det største, unge talent. Frem til og med 18. august kan du nå at afgive din stemme på de nominerede til Estate Media Priserne 2019, som består af Velkomstprisen, Projektprisen, Transaktionsprisen, Årsprisen og Årets forbillede.

Læs mere i Estate Media Priserne 2019: Se de nominerede og stem på dine kandidater

Årsprisen 2019 – årets unge talent

Prisen gives til en aktør i en del af branchen, der er særlig aktuel, og hvor det netop nu er ekstra vigtigt at sætte fokus på den specielle indsats for branchen. I år er kategorien årets unge talent.

Frederik Wiidau

Frederik Wiidau har på kort tid formået at få en position som projekt- og investeringschef i Thylander Gruppen. Han sidder i dag med egen portefølje i Thylander Gruppen, der samlet forvalter mere end 500.000 kvm, og står selvstændigt for gennemførelse af større og ofte ret komplicerede transaktioner.

Frederik Wiidau har nået at være ansvarlig for en blandet portefølje af ejendomme i det centrale København på vegne af en dansk investor, og han har været tilknyttet Kukula Capital, der er et zambisk venture-selskab, ligesom han har været netværksadministrator af VL-gruppe 67. Fra 2012-2015 var han asset management trainee i Bach Gruppen, hvor han fik sin ”ejendomsopdragelse”.

Frederik Wiidau har en kandidat fra CBS og er 29 år og blandt de ord, der bliver sat på ham, er “vindende personlighed”, “kvalitet i sine værdibegreber” og “har den rigtige attitude” foruden at være et høfligt menneske.

Emilie Møller, DLA Piper

”Fænomenalt” dygtig stod der i en af nomineringerne af DLA Pipers Emilie Møller. Det er sjældent at blive partner i så ung en alder, men DLA Piper har spottet, at Emilie Møller kan blive en tung transaktionsadvokat og har allerede udnævnt hende til netop det.

Emilie Møller får skudsmål som ”hendes faglige niveau er second to none” og samtidig sikrer ”hendes tilgang og stil, at man nærmest altid kommer i mål”.

Emilie Møller har været med på de største transaktioner de sidste snart mange år, og hos DLA er hun kørt i stilling som det kommende års transaktionsfyrtårn. Emilie Møller er 32 år.

Jacob Dalgaard, Jeudan

Jacob Dalgaard er det gode eksempel på alt det, en salgschef bør være. Han er engageret og har styr på sine ejendomme. Samtidig forsøger han altid at yde kunden den bedst mulige rådgivning.

Han er ikke en udlejerrepræsentant, der bare taler kunden efter munden, men forsøger at bruge erfaring og indsigt til at yde en kvalificeret rådgivning.

– På den måde mærker kunderne, at ”ordentlighed forpligter”, og det er netop Jeudans varemærke, ”men i den grad også Jacobs”, siger en kollega.

Jacob Dahlgaard fik i sidste kundetilfredshedsmåling en score på 6,8 ud af 7 mulige. Han gør indtryk og sætter aftryk, når han møder kunderne. Jacob Dahlgaard er 30 år og har allerede flere års erfaring fra blandt andet Newsec.

Thomas Berthelsen, Deloitte

Thomas Berthelsen blev udnævnt til partner i Deloitte i 2019. Han leder Debt Capital Advisory, som både indeholder fast ejendom og infrastruktur og rådgiver både offentlige, private og institutionelle kunder.

Thomas Bertelsen har igennem sine 10 år som rådgiver for virksomheder, institutionelle investorer, pensionskasser samt offentlige virksomheder gennemført adskillige transaktioner med danske såvel som internationale investorer og/eller långivere.

Han har i sin tid hos Deloitte opbygget erfaring med håndtering og gennemførelse af transaktioner inden for ejendomssektoren samt rådgivning i forbindelse med større infrastrukturprojekter, herunder inden for transport (havne, lufthavne, m.m.) og energisektoren.

I dag rådgiver Thomas Berthelsen et større antal aktører i ejendomssektoren, herunder ejendomsinvestorer, i forbindelse med køb og salg af ejendomme/ejendomsprojekter såvel som i forbindelse med at sikre finansiering for sine kunder.

Christian Fladeland, Heimstaden

Han blev kaldt en blanding af Zlatan og Messi af Heimstadens farverige ledelse, da han blev ansat i januar. Det skulle forstås på den måde, at han forstærkede Heimstaden-holdet som en af de to stjernefodboldspillere.

– Bedre kan det ikke blive, sagde adm. direktør Patrik Hall, Heimstaden, om udnævnelsen af den 32-årige Christian Fladeland.

Under 10 danskere i ejendomsbranchen har formået at få mere end nationalt ansvar. Christian Fladeland blev i det forgangne år en af dem og får ansvar for den eksisterende investeringsafdeling med 10 ansatte i Sverige og Norge, men skal også etablere en ny investeringsafdeling for hele Heimstaden-koncernen i København og rekruttere 10-12 ansatte i løbet af 2019.

Hvis du ikke allerede har stemt på din favorit til Årsprisen, kan du stemme på den og de nominerede i de fire andre kategorier i forbindelse med Estate Media Priserne 2019. Stem via linket her

Du kan kun stemme én gang

Læs også Estate Media Priserne: Fem kæmper om at blive årets forbillede – giv din stemme

Læs også Estate Media Priserne: Fem kæmper om Projektprisen – giv din stemme

Læs også Estate Media Priserne: Fem kæmper om Velkomstprisen – giv din stemme

Kommentarer

Seneste nyt

Artha sælger Marienlyst Strandhotel til svenske Midstar

Hotel, Transaktioner / torsdag 22. august 2019

Nrep køber 50 procent af Tetris

Projektudvikling, Transaktioner / torsdag 22. august 2019

Danske Leasing sælger 2.525 kvm stort domicil udenfor Hasselager

Pluss, Transaktioner / torsdag 22. august 2019

Københavns Kommune slår fast: Hver 4. nye bolig skal være almen

Bolig, Byggeri / torsdag 22. august 2019

Derfor siger Nrep ja til at satse milliarder på seniorboliger

Pluss, Projektudvikling, Transaktioner / torsdag 22. august 2019

Rasmus Friis: – Det er en fremtidssikring af Tetris

Pluss, Projektudvikling, Transaktioner / torsdag 22. august 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 29. august kl. 11:30

Ejendomsdagene 2019

- alt der glimter er ikke guld!

Tirsdag den 10. september kl. 09:00

ABR 18 i praksis

- kontrakter, honorering og tvisteløsning

Jobmarked

Nyeste opslag

Regional byggeleder til Ejendomskontor Kolding

       

Property manager/ejendomsadministrator

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland