Estate Media –

Nyheder – Danmark

Estate Media Priserne: Fem kæmper om at blive årets forbillede – giv din stemme

Som optakt til prisuddelingen i august zoomer redaktionen denne gang ind på de nominerede til prisen som årets forbillede 2019.

Søren Duran Duus

onsdag 24. juli 2019 14:00

For ottende år i træk uddeler Estate Media den 29. august priser til en række profiler i branchen, der på forbilledlig vis har været med til at vise best practice inden for sit felt. Gå direkte til afstemningen her

Som optakt til prisuddelingen zoomer redaktionen denne gang ind på de nominerede til ’Årets forbillede 2019’. Frem til og med 18. august kan du nå at afgive din stemme på de nominerede til Estate Media Priserne 2019, som består af Velkomstprisen, Projektprisen, Transaktionsprisen, Årsprisen og Årets forbillede.

Læs mere i Estate Media Priserne 2019: Se de nominerede og stem på dine kandidater

Årets forbillede 2019

Prsen går til en aktør i branchen, der på forbilledlig vis har talt for eller iværksat tiltag til at forbedre branchens udvikling og/eller image. Årets forbillede har været et eksempel på best practice enten inden for sit felt eller for branchen som helhed.

Tony Christrup, AG Gruppen

Tony Christrup afslutter i dette efterår 8 år på posten som landsformand for Byggesocietetet. Han har gjort et stort stykke arbejde for at bringe Byggesocietetet ind i dette århundrede. Det gælder både opbygningen af BS-grupper og moderniseringen af organisationen generelt og ikke mindst et markant fokus på bæredygtighed og udvikling af branchen.

Han har gennem sine år på formandsposten insisteret på, at Byggesocietetet skulle være andet og mere end bare et netværk, men også hele tiden opfordre til debat. Og selvom han blev opfordret til det modsatte, har han valgt at holde fast i beslutningen om, at formændene stopper på posten efter de 8 år.

Samtidig har han internt i AG Gruppen (tidligere Arkitektgruppen) valgt at stå op for de værdier, som han tror kommer til at kendetegne fremtidens vindervirksomheder. Nemlig at der skal fokus på FN’s 17 verdensmål, og han har formået at overbevise ejerne af selskabet om, at det giver mening at investere i byggerier som Ressourcerækkerne i Ørestad. Nu får han for alvor tid til at folde rollen som direktør for strategisk byudvikling ud i en af landets største projektudviklere.

Anne Marie Oksen, CEJ

Anne Marie Oksen har været adm. direktør i Danmarks 3. største administrationsfirma CEJ i snart 13 år. Hun har udviklet administrationsfirmaet fra at være en del af en fond, der administrerede egne ejendomme, til at være brancheledende.

Sideløbende har hun været med til at udvikle EjendomDanmark og en uddannelse, der skal sikre, at administrationsbranchen fortsætter med at kunne få og tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Anne Marie Oksen har turdet stå fast på, at CEJ tilbyder ren administration og overlader asset management til andre og fået succes ved at fokusere på at rendyrke og forbedre kerneforretningen.

– Jeg synes, man skal stå ved, at det er et højt kvalificeret fag, som er helt afgørende for, at en ejendom skaber værdi. Jeg kommer til at fortsætte arbejdet med at udvikle branchen, for det giver mening at gøre en forskel, sagde hun selv for nylig om sit arbejde.

Anne Marie Oksen har gennem flere år ydet en særlig indsats for branchen gennem sit store arbejde i EjendomDanmark blandt andet vedrørende etiske regler og i uddannelsesudvalget. Hun er om nogen et forbillede i forhold til at tage ansvar, udover det der åbenlyst forventes, for branchens samlede udvikling.

Anders Lendager, Lendager Group

Anders Lendager er arkitekt MAA og grundlægger og CEO i Lendager Group. Han talte grønt, før nogen andre syntes, det var andet end en græsplæne og har igennem de sidste 11 år søgt at få indsigt i, hvad bæredygtighed som begreb er, hvad det kan, og hvad det burde kunne. Siden sit afgangsprojekt (en forskningsstation med fokus på lagring af CO2 i isen på Nordpolen) har han varieret og ihærdigt afsøgt begrebet bæredygtighed for at få den bredest mulige forståelse.

Han er ekspert og frontløber inden for cirkulær økonomi og arbejder med et langsigtet mål om at gøre Lendager Group globalt markedsledende inden for cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet på tre områder: arkitektur og byudvikling, strategi og analyse samt upcycle-produktudvikling. Senest har Lendager Group udvidet med Lendager Up, der skal udvikle genanvendte byggematerialer.

Anders Lendager er desuden et forbillede, fordi han forstod at tage den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt, da han lukkede NREP ind i ejerkredsen i 2015 og dermed sikrede, at det bæredygtige fokus i hans arkitektfirma blev netop – bæredygtigt.

Henriette Sofie Larsen, Byens Netværk

I 2019 har Byens Netværk udvidet til Aarhus. Hvad der oprindeligt startede som en forening udsprunget af de mange byfornyelsessager i København har i dag over 300 medlemmer og 40-60 arrangementer. Foreningen har formået at skabe et socialt netværk, der er unikt i ejendomsbranchen og ikke ligner nogle af de andre tilsvarende.

I spidsen står Henriette Sofie Larsen, der energisk sørger for, at foreningen har fingeren på byens puls og skaber forståelse for byens udvikling. Tusindvis af aktører kommer hvert år ud til projekter og samles om oplevelser og snak om ejendomsprojekter og byudvikling.

Selvom sekretariatet nu er udvidet med flere ansatte, så er det Henriette Sofie Larsen, der med sin baggrund i Cowi i bagagen utrætteligt og altid med godt humør og i samarbejde med formændene Erik Jæger og nu Henriette Cajar har kæmpet for ideen med at ekspandere netværket og få branchen ud i byen og inspireres af real-life mursten og gravkøer.

Lars Blaabjerg og Peer Kisbye, V2C

Lars Blaaberg (til venstre) og Peer Kisbye, begge er direktører og partnere i V2C, som de etablerede i 2014. Foto: V2C

Kan man skabe en ny type bygherrerådgivning, der kløver sig ind mellem bygherrerådgivere og entreprenører og skaber mere værdi? Det var bestemt ikke alle, der så ideen i de erfarne byggefolk Peer Kisbye og Lars Blaabjergs nye firma, V2C, da det startede i 2014, hvor de to stiftere tog en beslutning om at udfordre byggeriets organisering med rådgivning, der udnytter entreprenørens traditionelle kompetencer på en helt ny måde.

Men tanken har fået god gang på jord, og fra at være et iværksætterselskab er V2C på blot 5 år vokset til næsten 60 medarbejdere i krydsfeltet mellem byggeriets parter og ved at bringe årelang erfaring fra både projektering, udførelse af byggeri og drift af bygninger ind fra både entreprenørvirksomheder og bygherreorganisationer.

– Vi hjælper med at skabe et solidt beslutnings- og projektgrundlag på det højeste faglige niveau. Vi er drevet af lysten og evnen til at sætte vores faglighed i spil for at levere de bedste løsninger for vores kunder, siger V2C.

Nytænkning og modet til at gå i en ny retning er med til at udvikle branchen, og derfor er Peer Kisbye og Lars Blaabjerg et godt bud på årets forbillede.

Hvis du ikke allerede har stemt på din favorit til Årets forbillede, kan du stemme på den og de nominerede i de fire andre kategorier i forbindelse med Estate Media Priserne 2019. Stem via linket her

Du kan kun stemme én gang

Læs også Estate Media Priserne: Fem kæmper om Projektprisen – giv din stemme

Læs også Estate Media Priserne: Fem kæmper om Velkomstprisen – giv din stemme

Kommentarer

Seneste nyt

Ugen i ejendom: Koncepternes tid, rekordsalg og nye tider i Blackstone

Ugen i ejendom / fredag 13. september 2019

Agat lander halvårsunderskud på 25,5 millioner kr.

Pluss, Regnskab og resultater, Projektudvikling / fredag 13. september 2019

Blackrock reducerer udvidelse af shoppingcenter med 14.000 kvm – i første omgang

Pluss, Investering, Retail / fredag 13. september 2019

Boligminister besøger boligejendomme på Frederiksberg før Blackstone-overtagelse

Investering, København / fredag 13. september 2019

Blackstone lukker rekordstor ejendomsfond på 140 milliarder kr.

Pluss, Investering / fredag 13. september 2019

Newsec ansætter chef i nyoprettet stilling

Erhvervsmæglere, Virksomheder og mennesker / torsdag 12. september 2019

Kommende konferencer

Onsdag den 18. september kl. 09:00

Alternative boformer og bofællesskaber

- fremtidens boligbyggeri - plangrundlag og udvikling

Tirsdag den 24. september kl. 09:00

Kommuneplan 2019

- nye rammer og muligheder for udvikling af København

Jobmarked

Nyeste opslag

Regional byggeleder til Ejendomskontor Kolding

       

Estate Podcast


Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland