Estate Media –

Nyheder – Danmark

København. Foto: Søren Duran Duus

360 North har haft 176 sager i huslejenævnet på to år – og taber ofte

En sag betyder ikke kun uenighed, mener ejendomsselskabet 360 North, som afviser anklager fra Lejernes Landsorganisation.

Søren Duran Duus

tirsdag 16. juli 2019 21:00

Ejendomsselskabet 360 North, der er ejet af den amerikanske kapitalfond Blackstone, har haft 176 sager i huslejenævnene i København og på Frederiksberg de seneste to år. Sagerne er fordelt på 70 matrikler, hvor 360 North administrerer lejemål, viser aktindsigter fra København og Frederiksberg kommuner.

Det skriver A4 Nu.

Det er et stort tal set i forhold til, at 360 North ejer bygninger i København på kun 176 matrikler, mener formand for Lejernes Landsorganisation Hovedstaden, Claus Højte.

– For et år siden havde vi næsten ikke hørt om 360 North, og i dag er omkring 10 procent af sagerne, vi kører i huslejenævnet, om dem. Udlejere, der har mange flere boliger, er ikke nær så ofte i huslejenævnet. Derfor ser vi 360 North som nogle af de værste udlejere i dag, siger Claus Højte til A4 Nu.

Claus Højte mistænker 360 North for at gøre brug af en kendt strategi blandt udlejere, der hedder ’shake the building’. Strategien går ud på, at udlejer chikanerer lejere til at flytte, så man kan renovere lejlighederne og leje dem ud til en højere pris. Det sker med udgangspunkt i paragraf 5, stk. 2-reglen i Boligreguleringsloven – den såkaldte moderniseringsregel.

Læs også Frygt for indgreb bremser handler med boligudlejningsejendomme

Læs også Lynnedsat udvalg mellem branchen og ministeriet skal kulegrave især paragraf 5, stk. 2

Læs også Ejendomdanmark roser udvalg, der skal få fakta om moderniseringer frem

360 North afviser anklager
Hos 360 North afviser selskabet anklagerne fra Lejernes Landsorganisation og mener, at tallene er misvisende. I en mail til A4 Nu forklarer selskabet, at det kke ser et generelt problem i forhold til lejerne. En sag betyder ikke kun uenighed, mener selskabet.

– En sag kan spænde lige fra en klage over varmeregnskabet til lejens størrelse osv. Det kan også være klager over vedligeholdelsesmangler, hvor vi er enige med lejeren i, at forholdene skal udbedres, skriver 360 North i en mail til A4 Nu.

Selskabet opfordrer lejerne til at henvende sig for at få løst problemet, inden sagen bliver sendt til huslejenævnet.

Ifølge en opgørelse får 360 North sjældent medhold i huslejenævnet. I blot 9 ud af de indbragte 176 sager har selskabet hidtil fået medhold, skriver A4 Nu.

I maj blev det offentliggjort, at holdet på 360 North skulle arbejde direkte under Blackstone, som har købt selskabet, der har hjulpet Blackstone ind på det danske ejendomsmarked med omfattende køb af ejendomsporteføljer.

Læs mere i Blackstone køber 360 North

Læs også Blackstone udnævner Lars Pærregaard til CEO for danske ejendomme

Læs også Blackstone køber boligejendomme på Amager for trecifret millionbeløb (+)

Læs også Blackstones opkøb på Frederiksberg sat på pause

Læs også Blackstone er “overrasket og skuffet” over anklager (+)

( Besøgt 753 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Aberdeen køber 25.000 kvm stort boligkompleks af Nrep og Reitan

Pluss, Bolig, Investering, Odense, Transaktioner / mandag 18. januar 2021

Billedgalleri: Alle otte historiske ejendomme i København K-handel

Pluss, Investering, København, Transaktioner / mandag 18. januar 2021

Entreprenør køber fire byggefelter i Cortex Park og kan bygge 40.000 kvm

Pluss, Investering, Odense, Transaktioner / mandag 18. januar 2021

Se premieren på Fredagsbar med Estate

Fredagsbar / fredag 15. januar 2021

Danmarkshistoriens største ejendomshandel godkendt

Pluss, Investering, Transaktioner / fredag 15. januar 2021

Plads til nye ansigter

Redaktørens blog / fredag 15. januar 2021

Kommende konferencer

Tirsdag den 2. marts kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021

- fra købstad til knudepunkt

Mandag den 8. marts kl. 11:30

Boligdagene 2021

- nyeste trends og tendenser i boligmarkedet



Estate Podcast

Seneste nyheder