Esbjerg Towers består af tre tårne, hvoraf det højeste bliver 17 etager. Illustration: BIG

Forsvaret trækker indsigelse: Grønt lys til over 18.000 kvm BIG-projekt i Esbjerg

Forsvarsministeriet har nu officielt trukket den indsigelse, der vakte vrede i Esbjerg Byråd i foråret, hvorfor politikerne måtte nøjes med at godkende to af de tre tårne på Tovværksgrunden. Det betyder med andre ord grønt lys til det højeste af de tre tårne i Esbjergs nye boligprojekt med navnet ’A Place To Esbjerg’ – tidligere ’Esbjerg Towers’.

Det skriver Jydskevestkysten.

Avisen har afdækket, hvordan ministeriet havde indsendt indsigelse grundet frygt for mulig forstyrrelse af Flyvestation Skrydstrups radar ved byggeriet af det højeste af tårnene på 61 m. Det højeste tårn – et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri i 17 etager – blev pludselig et nationalt sikkerhedsanliggende, fordi det fra ministeriets side blev gjort gældende, at bygningens højde muligvis ville kunne begrænse anvendelsen af Forsvarets TPS-radar på Flyvestation Skrydstrup 54 km væk. Men beregninger fra et certificeret rådgivningsfirma afviser mulige forstyrrelser.

Første spadestik til byggeriet af de to tårne blev taget i begyndelsen af juni.

– Nu skal vi bare have det formelle på plads med et tillæg til den eksisterende lokalplan, og jeg forventer, at det kan ske forholdsvis hurtigt, siger formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), Esbjerg Kommune, til Jydskevestkysten.

I alt skal 418 studieboliger opføres i det BIG-tegnede projekt på over 18.000 kvm.

Konsortiet bag A Place To, A Place To A/S, er et partnerskab mellem Heimstaden Bostad og Windrose Partners, hvor blandt andre A Place Tos adm. direktør Lars Kristensen og driftsdirektør Peter Høpfner samt arkitekt og partner Bjarke Ingels og David Zahle, arkitekt og partner i BIG, er med i ejerkredsen.

Da prestigeprojektet blev præsenteret i december 2017, var planen at bygge op til 450 ungdomsboliger, som skulle være klar til indflytning i 2020 som en del af et markant nybyggeri på Tovværket.

Læs også Esbjerg Towers-projekt til 360 millioner kr. ændrer planer (+)

Læs også Investorer tvunget til at ændre planer for vestjysk tårnprojekt

Læs også BIG skal tegne 450 ungdomsboliger i tre højhuse i Esbjerg

Læs også Udenlandske investorer har fået øje på Danmarks femtestørste by

Læs flere nyheder om Esbjerg her

Læs flere nyheder om højhuse her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder