Foto: Søren Duran Duus

Tilsyn giver påbud efter for høje værdiansættelser af ejendomme

Efter inspektion hos Realkredit Danmark bliver realkreditinstituttet af Finanstilsynet påbudt at sikre, at realkreditlån kun ydes på grundlag af værdiansættelser, der lever op til reglerne i værdiansættelsesbekendtgørelsen, herunder at Realkredit Danmarks statistiske model til brug for værdiansættelse af fast ejendom til låneudmåling – ejendomsværdimodellen – kun anvendes til låneudmåling på de ejendomskategorier, der er omfattet af instituttets dispensation fra besigtigelseskravet.

Påbuddet falder efter omfattede gennemgang af Realkredit Danmarks politiker mv. og udlån til landbrugskunder samt instituttets ejendomsværdimodel til brug for låneudmåling til privatkunder.

Finanstilsynet har lavet en stikprøve af 125 værdiansættelser af landbrugsejendomme, hvoraf 10 blev udvalgt til kontrolbesigtigelse. Tilsynet fandt, at 4 af de udvalgte landbrugsejendomme var for højt værdiansat. Heraf var der ét tilfælde, hvor jordprisen var for høj.

Endelig gennemgik tilsynet en stikprøve af 200 værdiansættelser af ejerboliger, hvoraf 34 blev udvalgt til kontrolbesigtigelse. Finanstilsynet fandt, at 9 af de udvalgte ejerboliger var værdiansat for højt – heraf var 5 værdiansat med ejendomsværdimodellen og 4 efter en fysisk besigtigelse.

Realkredit Danmark, som finansierer bolig- og erhvervsejendomme, er derfor blevet påbudt at berigtige de pågældende værdiansættelser i overensstemmelse med Finanstilsynets vurdering, ligesom realkreditinstituttet skal foretage lånenedbringelse, hvor det er nødvendigt.

Læs også Finanstilsynet: Forhøjet risiko for tab på ejendomme i øjeblikket (+)

Læs også Stigende liggetider for københavnske ejerlejligheder

Læs også Høje lejepriser presser ejere af små og mindre butikker (+)

Læs også Aarhus: Markedet har toppet (+)





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder