Det kommende ’5-øren Guldsmeden Hotel’ på Amager. Illustration: Gefion Group

Gefion indgår aftale med hotelkæde nær Københavns Lufthavn

Hotelkæden Guldsmeden placerer nyt 9.600 kvm stort hotel ved Femøren på Amager, efter kæden har indgået lejeaftale med Gefion Group. Det nye hotel – med navnet ’5-øren Guldsmeden Hotel’ – med cirka 270 værelser kommer til at ligge på hjørnet af Engvej og Hedegårdsvej ved Femøren Metrostation og Amager Strandpark.

Gefion er bygherre på og udvikler af et ny byrum, hvor tidligere erhvervsbygninger bliver konverteret til et grønt byrum på samlet 23.200 kvm.

Det nye hotel bliver i stil med Guldsmedens øvrige hoteller, ’som udtrykker et mere personligt indrettet hotel med en afslappet og hjemlig atmosfære, bæredygtighed og økologi’. Hotellet får blandt andet wellness, pool og et fitnessområde. Det forventes at åbne medio 2021.

Udover det nye hotel med stort fitnessområde vil det nye byrum omfatte en dagligvarebutik (Netto), café, ungdomsboliger og en daginstitution.

– Vi glæder os til at kunne åbne vores syvende hotel i København med vores mere personlige boutique-hotel-koncept. Beliggenheden er helt unik både i forhold til Københavns Lufthavn, Amager Strandpark, Royal Arena og ikke mindst i forhold til København, siger Marc Weinert, der sammen med sin kone Sandra Plesner Weinert ejer hotelkæden Guldsmeden.

Om aftalen med Guldsmeden siger adm. direktør, medstifter og medejer Thomas W. Færch, Gefion Group:

– Det nye byrum, vi har udviklet på Engvej, er ved at tage rigtig form, og aftalen med netop Guldsmeden er det helt rigtige for området.

Gefion Group A/S ejes ligeligt af Thomas W. Færch og selskabets projektudvikler Anders Refvik Tindbæk.

Fakta: Gefion-projekt på Engvej*

  • Bygherre: Gefion Group
  • Arkitekt: AI
  • Areal i alt: 23.200 kvm
  • Private ungdomsboliger: 8.738 kvm
  • Almene ungdomsboliger: 2.862 kvm
  • Hotel: 9.600 kvm
  • Butik (Netto): 1.200 kvm
  • Daginstitution: 682 kvm
  • Café: 118

* Der er tale om cirka-arealer, da projektet endnu ikke er opført

Læs også Gefion-direktør: Projekt på Amager Strandvej er meget vigtigt (+)

Læs også PKA finansierer Gefion-projekt på 40.000 kvm på Amager Strandvej

Læs også Gefion vil bygge 24.200 kvm ungdomsboliger og hotel på Amager

Læs også Kapitalforvalter køber Gefion-del af projekt med 63 boliger 

Læs også Gefion Groups børsplan med Victoria Properties er lykkedes (+)

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder