Estate Media –

Nyheder – Danmark

Base Erhverv har i Horsens fælles domicil med søsterselskaberne Base Udvikling og Dansk Boligbyg. Domicilet er i fuld gang med at blive udvidet, så det for formation som et ”H”. Byggeprojektet er planlagt til at afslutte i foråret 2020. Foto: Base Erhverv

Base Erhverv fordobler årsresultat og øger omsætning med 48 procent

Østjysk entreprenørvirksomhed har i løbet af 2018 ”investeret væsentligt” i at få bedre fodfæste på det sjællandske marked.

Base Erhverv kommer ud af det forskudte regnskabsår 2018/19 med fremgang på både top- og bundlinje.

Således kan entreprenørvirksomheden med hovedkontor i Horsens og afdeling i Roskilde med sit 16. årsregnskab fremvise sin hidtil største omsætning nogensinde og en fordobling af årsresultatet.

Konkret udgjorde omsætningen i perioden 1. april 2018 til 31. marts 2019 209 millioner kr. mod 141 millioner kr. året før – altså en omsætningsfremgang på 48 procent. Årets resultat før skat udgjorde 7,6 millioner kr. mod 3,7 millioner kr. året før.

– I de seneste år har vi gennemført en rivende udvikling og en særdeles positiv transformation. En udvikling, der efter alt at dømme fortsætter det kommende år. Vi har i løbet af 2018 investeret væsentligt i at få bedre fodfæste på det sjællandske marked. Her har vi med ansættelsen af nye, skarpe og kompetente byggefolk sat kursen mod nye mål. Med afsæt fra kontoret i Roskilde er vi godt på vej, og vi forventer os meget af et endnu uudnyttet potentiale de kommende år, siger adm. direktør Klaus Rønslev, Base Erhverv.

I 2018 indgik Base Erhverv, som ellers udelukkende har fokus på idræts- og erhvervsbyggerier, for første gang aftaler om opførelse af højhuse. Konkret er entreprenørvirksomheden ved at opføre 14 etager erhverv i Aarhus og 9 etager med blandet boligbyggeri og erhverv i Horsens, hvor sidstnævnte skal afleveres til august.

Klaus Rønslev forventer, at Base Erhvervs top- og bundlinje for 2019/20 ’lander på niveau’ med 2018/19.

 

Fakta: Base Erhverv
Base Erhverv blev etableret for 16 år siden på initiativ af Dansk Boligbyg Holding. Virksomheden ejes af Dansk Boligbyg Holding, Base Erhverv Medarbejderselskab og KR Finans. Virksomheden har fælles domicil med søsterselskaberne Base Udvikling og Dansk Boligbyg i Horsens. Aktiviteterne øst for Storebælt varetages fra Roskilde, hvor Base Erhverv har kontor sammen med Dansk Boligbyg.

Virksomheden er specialist i erhvervsbyggeri – kontor, domicil, detail, idræt, lager, produktion og værksted. Opgaverne udføres i såvel total- som hovedentreprise. Siden starten for 16 år siden har Base Erhverv opført over 110 projekter i hele landet med et samlet etageareal på over 216.000 kvm – lige fra idrætshaller til kontordomiciler.

Årsresultater – Base Erhverv A/S

(01.04.18 – 31.03.19)

Kilde og tabel: Base Erhverv A/S’ årsrapport 2018/19

Læs også Normals kontordomicil og tre andre projekter giver entreprenør rekordomsætning

Læs mange flere regnskabshistorier her

Kommentarer

Seneste nyt

Skatteminister: Nye boligskatter udskydes til 2024

Bolig / onsdag 23. oktober 2019

Koncenton og anden jysk udvikler køber op – vil bygge knap 10.000 kvm boliger på Fyn

Bolig, Investering, Transaktioner / onsdag 23. oktober 2019

EDC: Udskydelse af nye boligskatter rammer dele af boligmarkedet

Bolig / onsdag 23. oktober 2019

Overblik: Disse ejendomme har Freja solgt i 1. halvår

Pluss / onsdag 23. oktober 2019

Nordsjællandsk virksomhed køber kontorejendom i Birkerød

Pluss, Investering, Kontor, Transaktioner / onsdag 23. oktober 2019

ATP, Danica og Dades klar til store investeringer i shoppingcentre

Investering, Retail / onsdag 23. oktober 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 24. oktober kl. 09:00

Udviklings- og investeringsmuligheder i jyske byer

- få del i væksten i provinsen

Tirsdag den 29. oktober kl. 09:00

Due Diligence

- ved køb og salg af fast ejendom

Jobmarked

Nyeste opslag

Projektudviklingschef

     

     

Projektudviklingsdirektør

       

Estate Podcast


Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland