Per Bie, adm. direktør, Danbolig

Danbolig søger indehavere til nye erhvervscentre

Handlen med butikker, lager-, produktionslokaler, kontorer, projektsalg og lejemål får en ny aktør i Odense og Aalborg, når Danbolig åbner nye erhvervscentre i de to byer.

– Vi vil være repræsenteret i de områder, hvor der er vækst og udvikling. Det ser vi i både Odense og Aalborg. Her er vi allerede solidt positioneret på privatmarkedet, og modsat de fleste andre i branchen udnytter vi helt målrettet synergierne mellem privat og erhvervsboligmarkedet og partnerskabet til Nordea, siger Per Bie, adm. direktør hos Danbolig Erhverv.

Både Odense og Aalborg tiltrækker mange tilflyttere, hvilket bl.a. skaber stor efterspørgsel efter ungdomsboliger og afledte positive effekter heraf. Det kunne f.eks. være, at folk bosætter sig i byen efter endt uddannelse.

– Generelt kan vi se, at der i begge byer har været vækst og stor byggeaktivitet. Derudover er der et voksende iværksættermiljø og dermed stor efterspørgsel på kontorer indenfor IT, teknik og ingeniørfagene. De to byer er inde i en rigtig spændende udvikling, og derfor synes vi, det er særdeles attraktivt at etablere vores forretninger der, siger Per Bie.

Tendensen de senere år har været, at de store ejendomsinvestorer i højere grad end tidligere søger væk fra hovedstaden og Aarhus. I stedet er blikket rettet mere ud i landet, da forventningerne til investeringerne her er et højere afkast.

– Derfor prioriterer vi den lokale tilstedeværelse og synergierne mellem privat- og erhvervsmæglerne. Vores tilgang er, at man ikke sælger en forretningsejendom i Nørresundby fra et skrivebord i København, siger Per Bie.

Lige nu er jagten sat ind på de rette indehavere af de nye erhvervscentre, og når de er fundet, vil danbolig Erhverv være klar til at slå dørene op i Odense og Aalborg.

Læs også Dansk Ejendomsmæglerforening: – Der er intet erstatningsansvar i denne sag (+)

Læs også Danbolig søger efter erstatninger til Hald-mæglere (+)

Læs også Danbolig afbryder samarbejdet med Hald-koncernen





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder