
Arkitektfirma får ny direktion
Friis & Moltke Architects’ adm. direktør gennem næsten otte år, Jens Ole Bahr, har valgt at træde tilbage fra den daglige ledelse med udgangen af maj måned.
Friis & Moltke har de seneste år været igennem en konsolidering, som adm. direktør Jens Ole Bahr har stået i spidsen for. Han indtræder i stedet i bestyrelsen for tegnestuen.
Hans afløser som adm. direktør bliver tegnestuens nuværende forretningsudviklingschef, partner og arkitekt Anders Christian Bregnballe. Han vil sammen med projekteringschef og partner Thomas Hjortlund Svendsen, som samtidig udnævnes til produktionsdirektør, udgøre virksomhedens nye direktion.
– Jeg ved, at Anders Christian og Thomas begge besidder den faglige tyngde og de kompetencer, der er brug for i tegnestuens videre udvikling. De kender begge virksomheden særdeles godt – er visionære, har stor forretningsforståelse og stærke værdier. Med Anders Christian og Thomas ved roret får tegnestuen det bedste udgangspunkt for at realisere de mål, der allerede er sat og samtidig indfri det yderligere potentiale, der ligger i virksomheden, siger Jens Ole Bahr.
Anders Christian Bregnballe kom til Friis & Moltke i 2002 og har siden 2017 været forretningsudviklingschef. Thomas Svendsen kom til virksomheden i 2015 og har indtaget en væsentlig rolle i ledelsen med fokus på optimering og den faglige udvikling i projekteringsafdelingen.
– Jeg glæder mig til min nye rolle og til at videreføre og udvikle det spændende arbejde, der er forudsætningen for, at vi kan skabe innovativ og bæredygtig arkitektur i vores daglige arbejde. Fremsynede strategier, nytænkning og innovation er afgørende i en branche, hvor vi som arkitekter altid har fokus på at levere rådgivning af højeste kvalitet til vores kunder og samarbejdspartnere, siger den nye adm. direktør Anders Christian Bregnballe.
Friis & Moltke har afdelinger i Aarhus, Aalborg og København og beskæftiger over 70 medarbejdere. Arkitekterne har tegnet Ny Bispebjerg Psykiatri sammen med PLH.
Læs også Arkitektstue ansætter tv-vært som byplanlægningschef (+)
Læs også Direktør for tegnestuen bag Østerport II uenig i kritik
Læs også Tæt kamp om at være størst i arkitektbranchen – fem navne skiller sig ud (+)
Kommentarer
Fem stærke investorer kæmper om at være med til at udvikle Vollsmose
Byudvikling, Investering, Odense / torsdag 21. januar 2021
Karen Mosbech: Jeg har behov for et nyt kapitel med mere fleksibilitet
Pluss, Virksomheder og mennesker / torsdag 21. januar 2021
Ny projektudviklingschef i FB Gruppen
Projektudvikling, Byudvikling, Virksomheder og mennesker / torsdag 21. januar 2021
Kaare Dybvad bliver indenrigs- og boligminister: – Jeg er stolt
Virksomheder og mennesker / torsdag 21. januar 2021
Coop køber Peter Zobel-ejendomme for trecifret millionbeløb i Nordsjælland
Pluss, Investering, Retail, Transaktioner / onsdag 20. januar 2021
Pensionskasser satser mere og mere på ejendomme – runder 200 milliarder kr.
Investering / torsdag 21. januar 2021





Kommende konferencer
WEBINAR Joint venture og strategiske partnerskaber
– fælles udvikling af ejendomme og værdier
Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021
- fra købstad til knudepunkt
Estate Podcast
Seneste nyheder
- Fem stærke investorer kæmper om at være med til at udvikle Vollsmose
- Karen Mosbech: Jeg har behov for et nyt kapitel med mere fleksibilitet
- Ny projektudviklingschef i FB Gruppen
- Kaare Dybvad bliver indenrigs- og boligminister: – Jeg er stolt
- Coop køber Peter Zobel-ejendomme for trecifret millionbeløb i Nordsjælland
- Pensionskasser satser mere og mere på ejendomme – runder 200 milliarder kr.
- Investorgruppe køber op til stort boligprojekt i Københavns Sydhavn
- 42 procent forventer lavere priser på detailejendomme
- Private erhvervsfolk stifter asset management-selskab for velhavere
- 3XN vinder nyt robotdomicil til kvart milliard kr.