Norsk selskab med vokseværk samler danske aktiviteter i Stensdal-lejemål

Efter opkøb af RengøringsCompagniet, Dansk Facility Service og senest ISS Direct, havde Toma Facility brug for et samlet kontor til alle selskabets gamle og nye medarbejdere. Efter grundig research i området faldt valget på en af Stensdal Groups ejendomme.

Lejemålets 384 kvm består af 309 kvm kontor på 1. sal og 75 kvm kælder.

– Vi så 12-15 lejemål i området og oplevede lokaler i meget svingende kvalitet. Da vi så Stensdal Groups ejendom og det ledige lejemål på 1. sal med adgang til kælderlokaler, var vi ikke i tvivl. Standen var virkelig god, pæn og indflytningsklar og kunne nemt indrettes til vores behov. Der blev sat to skillevægge op og monteret en godslift og så var vi kørende, siger Rune Serigstad, adm. direktør i Tomagruppen Danmark.

Således flyttede man for nylig alle fra Naverland i Glostrup og Jydekrogen i Vallensbæk til det nye kontor på Vallensbækvej 18A i Brøndbyvester. Beliggenheden i det populære erhvervsområde Ragnesminde Syd var vigtig for Toma Facility

– Den meget centrale beliggenhed var højt på ønskelisten i forhold til vores medarbejdere, når de skal ud til kunderne. Vi bor nu med få hundrede meter til motorvejen og har fået de bedste forbindelser til både København, Storkøbenhavn og resten af Sjælland, siger Rune Serigstad.

Læs også Logicenters køber 17.400 kvm logistikcenter i Brøndby

Læs også MG Real Estate udlejer 14.120 kvm i spekulativt logistikcenter i Greve

Læs også 276.000 kvm erhvervsområde på vej ved motorvejsafkørsel





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder